2 gulerødder om dagen er nok: Nedsætter risiko for kræft

Studier viser, at gulerødder har en række gavnlige effekter, som kan være med til at nedsætte risikoen for kræft.

Studier har indtil videre bevist, at et dagligt indtag af gulerødder kan være med til at nedsætte risikoen for lungekræft, tarmkræft, muligvis kræft i bugspytskirtlen og leukæmi. Foto: Colourbox

Gulerødder kan rigtig meget! Så klart er budskabet fra Sundhedsvidenskab, SDU.

Læs også: Gulerødder kan bekæmpe hyppig kræftsygdom

Helt ned til to gulerødder om dagen, eller 32 gram, er nok til, at du kan få en gavnlig effekt af dem.

De her kræftformer har indtag af gulerødder effekt på

Studier har indtil videre bevist, at et dagligt indtag af gulerødder kan være med til at nedsætte risikoen for lungekræft, tarmkræft, muligvis kræft i bugspytskirtlen og leukæmi.

Og det er fordi, at gulerødder har en anti-inflammatorisk effekt, som i sidste ende er med til at nedsætte risikoen for kræft.

Læs også: Sådan påvirker din kost dannelsen af nyresten

”I et forsøg undersøgte vi blodprøver taget på både personer, der ikke havde drukket gulerodsjuice og på personer, der havde. Hvis man stimulerede disse blodprøver med et stof som starter inflammation, det vil sige betændelse i blodprøver, så kunne man se en inflammationshæmning hos dem, som havde drukket gulerodsjuice sammenlignet med dem, som ikke havde. Gulerod viser sig altså at bekæmpe betændelse,” forklarer Morten Kobæk Larsen, lektor i Biomedicinsk Laboratorium og Kirurgisk Forskningsenhed, Klinisk Institut til Sundhedsvidenskab, SDU.

Studiet har blandt andet benyttet sig af såkaldte befolkningsstudier. Og i forbindelse med det, fandt forskerne frem til, at indtagelsen af gulerødder kan nedsætte risikoen for flere kræftformer.

”I et befolkningsstudie viste vi, at personer, som spiste rå gulerødder dagligt, har 17 procent mindre risiko for at udvikle tarmkræft," fortæller Morten Kobæk Larsen og forsætter:

Læs også: Naturens egen doping: Rødbedesaft

”Vi har siden gentaget analyserne af dette befolkningsstudie og fundet, at de, der spiste gulerødder hver dag, også havde 24 procent mindre risiko for at udvikle lungekræft. Analyserne indikerede også, at indtag af gulerod muligvis reducerede risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen samt leukæmi.”

2 gulerødder om dagen er nok: Nedsætter risiko for kræft

To gulerødder – eller 32 gram er nok!

To små gulerødder er nok til, at du får en effekt af dit indtag af gulerødder, har studierne vist.

Læs også: Opskrift på ingefærshot - bliv "frisket" op

Og det er stofferne falcarinol og falcarindiol i guleroden, som, det tyder på, er årsagen til de positive effekter. De to stoffer er med til at beskytte guleroden fra svampeinfektioner. De gulerødder, du kender fra supermarkedet, indeholder også stofferne – og du kan altså få den gavnlige effekt fra dem.

Forskningen i gulerødder og dets positive effekter vil stadig forsætte, skriver SDU desuden.