Går du godt? Derfor skal du se på din gåteknik

Vi går hver dag. Så hvorfor gøre dét til noget, der skal trænes? Den holdning møder gåvejleder Lisbeth Olesen ofte, når hun fortæller om de kurser, hun holder i gåteknik.

At gå er en række dybt automatiserede bevægelser. Vores reflekser og sanser sætter os i gang med at udvikle bevægelserne, når vi er helt små, og når vi har stavret lidt rundt på usikre ben, går der ikke ret lang tid, før bevægelserne ligger i rygraden.

Netop fordi bevægelserne ligger så dybt i kroppen, kan det være svært at ændre eller justere dem, hvis man ikke går helt optimalt. Det kræver nærvær, fokus og koncentration.

”Mange har en forestilling om, at nu skal de rette ryggen og skyde brystbenet frem, men at gå naturligt handler mere om at være bevidst om bevægelserne: Hvordan ligger vægten på fødder og led, og er der flow i bevægelserne. Så strømmer bevægelsesenergierne, og det giver en bevægelsesglæde, der skal opleves. Man kan simpelthen se det på folk: De smiler - og de er ikke i tvivl,” fortæller Lisbeth Olesen, der er bevægelsespædagog og -vejleder fra Gotvedinstituttet.

Nogle kan lynhurtigt mærke en forbedring, når de justerer deres måde at gå på. Andre må gå mange skridt, måske flere kilometer, før de mærker, at der sker noget. Men det er aldrig for sent at arbejde med, hvordan man går.

Justér en ting ad gangen

Når du begynder at ændre små ting i din gang, fx at lave et bedre afsæt på forfoden eller at lægge vægten en smule mere frem i kroppen, så vil du i et stykke tid skulle koncentrere dig om at huske at gøre det. Efterhånden kommer det til at ligge mere på rygraden.

Men det er en kompleks bevægelsesrække, der tilsammen udgør din gang. Så det er klogt at justere én ting ad gangen. 

Svært at mærke spænding og afspænding

”Det sværeste er at mærke vekselvirkningen mellem spænding og afspænding i musklerne, mens man går. Det er det, der giver dynamik i bevægelserne, så du kan bruge svingkraften og fjedringen. Men mange har svært ved at lave det lille ’slip’ imellem to spændinger i musklerne,” forklarer Lisbeth Olesen.

”Denne vekslen mellem spændt og afspændt øger blodgennemstrømningen og betyder, at man ikke så hurtigt bliver træt. Det er også den, der gør, at en gåtur kan hjælpe mod ondt i ryggen, nakken eller skuldrene.”

Som at få kørekort til kroppen

At øve gåteknik er en øvelse i kropsbevidsthed.

”Selv om du har stærke baller, fordi du træner dem i fitnesscentret, er det ikke givet, at du kan overføre styrken og bruge ballerne, når du går,” siger Lisbeth Olesen.

”At gå med opmærksomhed er som at få et kørekort til kroppen. Du ved, hvordan du skal styre din krop, hvilke knapper du skal trykke på, hvor du skal justere, så du ikke bliver træt - Du overtager selv styringen,” siger Lisbeth Olesen.

”Samtidig får du et rum til fordybelse. Du kommer tæt på din personlighed og dine værdier, når du går. Så gåturene kan også blive en vej mod en personlig udvikling.”

En god følelse i kroppen motiverer til mere

Hos nogle er det kun små ting, der skal justeres, for at gangen føles mere glidende og fyldt med energi.

Andre går ikke særlig godt - og kan af samme grund ofte ikke lide at gå langt. Se bare i bybilledet: Du vil hurtigt kunne udpege nogle, der går besværet og tungt.

”Hos løbere har der været stort fokus på ledbelastningen. Det bør også været et fokuspunkt, når vi går, for selv om der ikke er bump og hop i gåbevægelserne, som der er i løb, så er der en gentagen belastning af leddene. Kroppens vægt skal afvikles rigtigt hen over leddene, og de skal stå rigtigt i forhold til hinanden. Ellers belaster det kroppen, og man kan få ondt,” siger Lisbeth Olesen.

”Det er ikke motiverende at gå, hvis man har en dårlig teknik. Men det er aldrig for sent at arbejde med at ændre den. Og når man oplever, hvordan det er at gå bedre, kan man have svært ved at stoppe. Den gode følelse i kroppen motiverer til mere.”