Hvad er tubeless, og er det noget for dig?

Mountainbikerne har længe været overbeviste, de dedikerede gravelryttere har aldrig kørt andet, og nu kan landevejsrytterne ikke længere ignorere fordelene. Vi taler selvfølgelig om at køre tubeless – altså uden slanger i dækkene.

Kan man overhovedet det, tænker du måske. Svaret er ja, men det kræver, at både dine hjul og dæk er beregnede til at køre tubeless, for ellers kan det ikke lade sig gøre. Men lad os starte med at definere, hvad tubeless er, inden vi dykker ned i udstyret.

Hvad er det?

Langt de fleste nye racercykler kommer med hjul monteret med dæk og slanger. Et helt traditionelt setup, som går langt tilbage. Når du pumper hjulet, er det i virkeligheden slangen indeni dækket, du pumper, og efterhånden som slanges fyldes med luft, bliver dækket hårdere og hårdere.

Direkte oversat betyder tubeless uden slanger. Du kan sammenligne et tubeless setup lidt med det, du har på din bil. Her har du heller ingen slanger i dækkene, men i stedet slutter dækkene helt tæt til fælgen, og så er det luftkammeret mellem dæk og fælg, som pumpes op. Det præcis samme er tilfældet med tubeless.

Du sætter en ventil ned i dit tubeless-klargjorte hjul, monterer dækket og pumper så dækket op til dit foretrukne lufttryk.

Hvad er fordelene?

Et tubeless setup kræver, at du putter en sealant, som er en form for væske, ind i dækket, som kan lappe små punkteringer, når de kommer. Væsken minder lidt om en lim med små fibre, som på grund af lufttrykket bliver sendt ud igennem hullet, med det samme du punkterer.

Medmindre hullet er alt for stort, størkner væsken, lige når den kommer ud af dækket, hvis ellers hjulet fortsat cirkulerer. På den måde kan et tubeless setup lappe små punkteringer, inden du mister alt for meget luft.

En anden fordel er, at rullemodstanden er lavere med et tubeless setup. Med et normalt setup med dæk og slange vil friktionen mellem de to lag koste på rullemodstanden, men det er jo ikke tilfældet, når du kører uden slanger, og derfor sparer du et par watt.

Derudover sparer du nogle gram på ikke at køre med slanger, som dog delvist udlignes af vægten fra sealant i dækkene.

Den sidste fordel er, at du med tubeless kan køre med et lavere dæktryk, end du ellers ville kunne, fordi du ikke behøver frygte de såkaldte snakebites – altså at du napper og dermed punkterer slangen, hvis du for eksempel kører over en kantsten.

Et lavere dæktryk giver ikke kun mere komfort, men også bedre greb, fordi det giver dækket bedre mulighed for at forme sig efter underlaget.

Hvad er ulemperne?

Som nævnt er det ikke bare sådan lige at ændre dit nuværende setup til tubeless. Det kræver, at både dine hjul og dæk er beregnede til det. Typisk vil hjul og dæk være markeret enten med ordene ’tubeless ready’, ’tubeless compatible’ eller forkortelsen ’TR’ eller ’TLR’, hvis det er tilfældet.

Indersiden af fælgen skal nemlig være beklædt med en særlig tape, for at dækket kan slutte helt tæt, mens dækket har en lidt mere tydelig kant, som gør, at det holdes bedre fast på fælgen. Det er helt afgørende at understrege, at du ikke kan køre tubeless, medmindre både dine fælge og dæk er specifikt beregnede til det.

Når først du er kørende, er der ikke de store ulemper. Du skal være opmærksom på, at dækket bliver helt fladt, hvis du punkterer, fordi der ikke er en slange indeni. Det kan være svært at holde balancen på et helt fladt dæk, så du bør stoppe hurtigt, hvis du punkterer. Fortsætter du, øger du også risikoen for at beskadige fælgen.

Men jeg troede ikke, at et tubeless-dæk kunne punktere, tænker du måske nu. Langt de fleste små punkteringer og sivere bliver også taget af sealanten, men huller kan blive for store til, at de kan lappes. I så fald kan du gøre to ting.

Der findes særlige tubeless lappesæt med såkaldte plugs, som du stikker ned i dækket. Det er lidt som et blødt stykke gummi, du stikker ned i hullet, hvor det udvider sig, så det fylder hullet ud. Så bør du kunne pumpe hjulet igen, og sealanten vil lappe eventuelle små utætheder omkring hullet. Bagefter kan du skære eller klippe overskydende materiale fra pluggen af, så dækket ser ud som nyt.

Du kan selvfølgelig også altid bare sætte en normal slange i og køre hjem – men så kører du jo ikke tubeless længere.

Den nok største forhindring for de fleste er dog selve opsætningen…

Hvad kræver det?

Først og fremmest kræver det lidt udstyr. Når du har styr på et sæt tubeless ready hjul og dæk, skal du også bruge særlige tubeless-ventiler og den tidligere omtalte sealant. Selvom dine hjul er tubeless ready, er det heller ikke sikkert, at de er forberedte med tubeless-fælgbånd, men dette kan købes separat.

Hvordan sætter man det op?

Når du har al udstyret, starter du med at montere tubeless-fælgbåndet på indersiden af fælgene, hvis de ikke allerede har det. Derefter skruer du tubeless-ventilerne på og fastgør dem med møtrikkerne. Det er helt afgørende for et succesfuldt setup, at de er korrekt monterede inklusive diverse O-ringe, så de slutter helt tæt.

Derefter sætter du den ene side af dækket på. Skub dækket ind mod midten af indersiden af fælgen – det er nemlig her, hjulets omkreds er kortest, og det gør dit arbejde nemmere, når du skal sætte den anden side af dækket på.

Sæt nu den anden side af dækket på, men efterlad 20-25 centimeter omkring ventilen, som du venter med at sætte på. Put nu den korrekte mængde sealant direkte ned i dækket i den åbning, du efterlod omkring ventilen. Det er forskelligt fra sealant til sealant, hvor meget der skal bruges.

Du kan også montere dækket helt og sprøjte sealant ind igennem ventilen, men metoden beskrevet ovenfor er muligvis lettere.

Drej hjulet rundt, så sealanten ryger ned i den modsatte ende af dækket, som sidder fast på fælgen, så det ikke ryger ud. Derefter løfter du det sidste stykket af dækket på. Hvis det sidder for stramt, kan du bruge et dækjern til hjælp.

Hvis dækkene sidder helt tæt til fælgen, kan du sandsynligvis pumpe dem op fuldstændig som normalt uden problemer. Hvis de derimod ikke sidder helt tæt, kan det være nødvendigt at pumpe dem enten med en kompressor eller en tubeless-specifik pumpe, som kan levere en større mængde luft på én gang, så dækket springer på plads.

Frygt ej, hvis små dråber af sealant slipper ud i kanterne mellem dæk og fælg. Roter hjulet nogle gange, så sealanten fordeler sig i dækket, og tør overskydende sealant af.

Husk, at du bør køre med lavere lufttryk med et tubeless setup end med dæk og slange.

Hvis alt går vel, virker det, første gang du prøver. Men sommetider kan det virkelig være en kamp at få dæk og fælg til at slutte tæt, og det er nok den største ulempe ved tubeless.

Er det noget for dig?

Du skal gøre op med dig selv, hvad fordelene ved tubeless betyder for dig. Hader du at punktere, og vil du have ultimativ komfort for pengene, er tubeless svært at komme udenom. Det samme gælder, hvis du vil have den absolut laveste rullemodstand og vægt.

Er begge dele mindre vigtigt for dig, og er du typen, der sender din cykel til mekanikeren, bare du punkterer, så er besværet ved et tubeless setup ikke noget for dig.