Er det farligt at spise ris?

Ris indeholder uorganisk arsen, som er et potentielt kræftfremkaldende stof. Men der er mere til det end som så - og vi tager dig hele vejen rundt om emnet.

Fødevarestyrelsen i Danmark oplyser, at man skal være opmærksom, hvis man dagligt spiser ris. De understreger dog, at der er tale om en relativt lille risiko. Foto: Colourbox

Ris er en meget udbredt spiselig kornafgrøde. De små hvide korn spiller en central rolle i asiatiske, mellemøstlige, afrikanske og latinamerikanske køkkener. Risretterne har også fundet vej til spisebordene i herhjemme.

Læs også: Mad der booster dit humør

Desværre indeholder ris uorganisk arsen, som potentielt kan være kræftfremkaldende. Men skal du så helt lade være med at spise de hvide korn? Få svaret i artiklen.

Hvad indeholder ris?

Ris har et højt indhold af kulhydrat. Det er derfor en rigtig god kilde til energi. Nogle rissorter indeholder også en del proteiner, vitaminer og særligt mineraler. Generelt kan man sige, at jo flere skaldele risen indeholder, des flere vitaminer, mineraler og protein indeholder risen også. Fuldkornsris og brune ris indeholder mange skaldele.

Indeholder ris kræftfremkaldende stoffer?

Desværre indeholder ris også uorganisk arsen, som findes overalt i jorden og grundvandet. Ris er den fødevare, der indeholder mest uorganisk arsen, som er et potentielt kræftfremkaldende stof.

Læs også: Disse frugter og grøntsager indeholder mere C-vitamin end appelsiner og citroner

Indholdet af uorganisk arsen i ris svinger fra land til land og fra egn til egn. Man kan derfor ikke undgå uorganisk arsen ved at undgå ris fra bestemte lande. Desuden har undersøgelser vist, at økologisk eller konventionel jordbrug ikke har betydning for indholdet af uorganisk arsen i ris.

Dog indeholder brune, røde og sorte ris, samt produkter baseret på fuldkornsris næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som de hvide ris.

Kan du stadig spise ris?

I starten af 2024 opdaterede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) deres risikovurdering i forhold til brugen af ris. Det skete på baggrund af analyser, der viste, at niveauet af uorganisk arsen i ris var højere end hidtil antaget.

Læs også: Bør du træne fastende for at forbrænde fedt?

Fødevarestyrelsen i Danmark oplyser, at man skal være opmærksom, hvis man dagligt spiser ris. De understreger dog, at der er tale om en relativt lille risiko.

Derudover understreger Fødevarestyrelsen, at det er vigtigt at spise fuldkornsprodukter, og at det er vigtigt at variere mellem de forskellige fuldkornsvarianter. Ifølge Fødevarestyrelsen skal man derfor ikke udelukkende spise hvide ris, da man så går glip af vitaminerne, mineralerne, kostfibrene og det høje proteinindhold i de andre typer ris.

Nogle personer skal være særligt opmærksomme på indtag af risprodukter

Glutenallergikere: Da ris ikke indeholder gluten, er ris ofte en større del af kosten hos glutenallergikere end hos danskerne generelt. Det er vigtigt at variere indtaget af rissorter samt at efterleve Fødevarestyrelsens anbefalinger omkring behandling af ris.

Læs også: Hvad er "bedst" – plantedrik eller mælk?

Børn: Børn bør undgå at drikke risdrik (voksne bør også begrænse indtaget af risdrik). Det er desuden vigtigt at variere grødtyper til babyerne, så de ikke får rismelsgrød eller risengrød hver dag. Fødevarestyrelsen anbefaler yderligere, at børn undgår riskiks.