Det lytter kendte sportsfolk til
Vil du blive bedre? Hør hvad kendte idrætsudøvere lytter til af musik under træning og konkurrence.
Musik er lyden af succes inden for idræt. Flere undersøgelser viser, at musik er præstationsfremmende. Den seneste forskning fastslår, at du faktisk kan forbedre din træning med op til 15 procent.
Læs artiklen: Musik forbedrer din træning
Vandt OL med techno
Mange topatleter bruger musik til træning og konkurrence.
Den legendariske løber fra Etiopien, Haile Gebrselassie, er den mest vindende løber nogensinde. Han vandt OL i Beijing på 10,000 meteren - og lyttede til sangen: Scatman
Hør Haile Gebrselassies hit her:
youtube.com
Britiske Paula Radcliffe, er den kvindelige verdensrekordholder i løb på 10, 20 og 30 km på landevej og på marathon distancen med tiden 2:15:25. Hun lytter til Stronger med Kanye West før løb.
Den amerikanske medaljesluger i svømning, Michael Phelps, har musik med helt ind til startskamlen. Her lytter han til: I’m me med Lil’ Waynes. Ved OL i Beijing vandt han otte guldmedaljer.
Rasmus Henning er vild med musik
Den tidligere danske triatlet Rasmus Henning har opnået flotte resultater på ironman-distancen, hvor man kombinerer 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb.
Rasmus Henning stoppede karrieren i oktober i 2012, men arbejdede målrettet med musik både under træning, som mental forberedelse før konkurrencer og som motivation under konkurrencer.
Læs også: Skal jeg løbe med musik i ørene?
vorespuls.dk har fået listen over hans favoritnumre:
Rasmus Henning’s Top 10
-
Tina Turner: The Best
Kommentar: ”Den hørte jeg, da jeg krydsede målstregen som vinder af Challenge Roth 2010.” -
Bloodhound Gang: The Bad Touch
Kommentar: ”Den får mit testosteron til at pumpe! Det er godt, når jeg skal træne hårdt.” -
Depeche Mode: Policy of Truth (eller de fleste andre sange fra bandet)
Kommentar: ”God rytme” -
Kent: Kärleken Väntar
Kommentar: ”Jeg er elsker svensk musik! Denne sang er en af de bedste.” -
Pulp: Common People
Kommentar: ”Fra tiden hvor jeg toppede i midten af 1990’erne. Den bringer minder frem.” -
Erasure: Sometimes
Kommentar: ”Et af mine favoritbands fra min ungdom. Og de virker stadig!” -
Europe: The Final Countdown
Kommentar: ”Nummeret har en helt speciel aura omkring sig, som altid pepper mig op. Og så lærte jeg faktisk at spille keyboard til den i 1980’erne. Og jeg kan den stadig!” -
Gyllene Tider: Gå & Fiska
Kommentar: ”Endnu en fed svensk pop sang med power” -
INXS: Need you tonight forces
Kommentar: Har en fed rytme, der automatisk presser dig til at yde mere. -
Guns N’ Roses: Sweet Child of mine
Kommentar: En sang der gør mig glad! Den er meget simpel, men har en fantastisk melodi.