Løb: Lær at falde frem i Pose Running

I Pose Running giver tyngdekraften dig fart, når du løber. Her er en række øvelser i at falde kontrolleret fremad.

Ved lav og moderat fart falder du kun en anelse fremover i pose running. Ved sprint og hurtigløb er hældningen større. Foto: Video: Bent Nielsen
[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/06-11-11_0047_0.jpg]Foto: Bent Nielsen[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/06-11-11_0047_0.jpg]Foto: Bent Nielsen

Pose-øvelse 1: Fald mod et træ

Jo mere du læner dig fremover, des hurtigere falder du. I Pose Running udnytter du faldet til at løbe hurtigere.

Det er vigtigt, at du ikke bøjer i forkroppen, men falder i en ret linje.

For at øve det, kan du stå i løbepositur foran en væg eller træ. Fald nu og tag fra med hænderne. Gentag 10-20 gange.

Løb 200 meter og prøv at falde undervejs. Husk at ”trække” fødderne op lige under kroppen.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/06-11-11_0051.jpg]Foto: Bent Nielsen

Pose-øvelse 2: Med makker

Få hjælp af en løbemakker til at lære at falde i løb.

Din makker presser dig i ryggen, og du skal forsøge at holde let tilbage. Hav fokus på at løfte fødderne mod ballerne. Mærk hvordan farten stiger, når du tillader faldet.

Løb bagefter 200 meter, mens du mærker, hvordan det giver fart at falde.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/06-11-11_0039.jpg]Foto: Bent Nielsen [Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/06-11-11_0039.jpg]Foto: Bent Nielsen

Pose-øvelse 3: Fald mens du løber

Overdrivelse fremmer forståelsen, og i denne øvelse gælder det om at overdrive.

Hold armene ud fra kroppen og hænderne frem. Lad dig falde så meget du tør, mens du hurtigt løfter fødderne i retning mod ballerne og løber. (Løft max fødderne til knæhøjde).

Løb bagefter 200 meter med ”normale” arme, mens du mærker, hvordan det giver fart at falde.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/06-11-11_0043.jpg]Foto: Bent Nielsen[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/06-11-11_0043.jpg]Foto: Bent Nielsen

Pose-øvelse 4: Hånd på maven

Det kan være svært at vænne sig til at falde med hele kroppen og ikke bøje i overkroppen. Prøv at holde dine fingre fra højre hånd lige under navlen. Løb så og fald samtidig fremover. Dine fingre vil blive presset nedad, når du læner dig frem.

Øvelsen skal sikre, at du falder med hele kroppen og ikke bøjer i overkroppen. Bøjer du overkroppen for meget, går det ud over bevægeligheden for benene. Det hæmmer farten. Fald næsten som et lige bræt.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/06-11-11_0110.jpg]Foto: Bent Nielsen

Pose-øvelse 5: Makker holder dig

Få en løbemakker til at hjælpe dig med at lære at falde. Stå i den korrekte faldpositur (hvor du læner dig frem og har den ene fod løftet op, så den er parallel med knæet.) Din hjælper holder dig om maven, så du er klar til at falde.

Når hjælperen slipper, løber du.

Vigtigt: Afsættet skal være lige under kroppen. Du må ikke lande med foden foran kroppens tyngepunkt. Fortsæt med at løbe og bevar fornemmelsen af at falde.

Se pose running på Youtube

På Youtube kan du se en række videoer af korrekt pose running. Søg på Nicholas Romanov og Pose Running - så er du godt på vej.
Her analyserer Nicholas Romanov, pose runnings grundlægger, en pose-løbers løbestil:
Video på Youtube om pose running