Testing: Har jeg brug for det?

Vi har alle et forskelligt udgangspunkt qua vores aktivitetsniveau, tidligere fysiske udfoldelser og til dels genetisk potentiale. Derfor kan det være fornuftigt at teste sin fysiske formåen, så det kan hjælpe en med at træne rigtigt.

Læs også: Præstationsevne: Hvor god form er du i?

Forskellige test

Der findes efterhånden rigtig mange forskellige test, og mange af dem har det samme formål. At indsamle information om din nuværende form, som herefter kan bruges til at planlægge din træning.

Overordnet er to måder at teste på:

Indirekte test
Indirekte test er de mest brugte og kan bl.a. være en 3 km løbetest, Cooper test (12 min løbetest) eller en 20 min cykeltest. Altså alt sammen test, hvor du ud fra tider og distancer kan estimere din fysiske formåen.

Fordelen ved sådanne test er, at de er lige til at gå til og i de fleste tilfælde giver et rimeligt estimat på din form. Der er dog samtidig en del fejlkilder forbundet med sådanne test, som kan sløre din reelle formåen.

Direkte test
En direkte test er typisk en Vo2 max test. Det vil sige en test, hvor du ved hjælp af laboratorieudstyr måler din maksimale iltoptagelse. Når du måler din krops evne til at optage ilt, er det en direkte indikator for, hvor god “form” du er i. Det er det, man typisk kalder for kondital.

Der findes forskellige protokoller for disse test, men grundlæggende måler man på de samme ting: Nemlig forskellen i sammensætningen af indåndings- og udåndingsluft under arbejde ved forskellige intensiteter.

Fordelen ved direkte test er, at det giver et meget præcist billede af din fysiske formåen. Og ud fra dette kan du skræddersy din træning, så den passer præcis til dig.

Har jeg virkelig brug for en test?

Om du har brug for det er svært at sige, men du skal se en test, som det det er, nemlig en test!

Mange tror, at man skal træne sig i god form, før man tager en test. Det er bestemt ikke tilfældet. En test skal bruges som “baseline” for din træning, så du kan træne præcist, og ikke som noget du får karakter for og skal være i form til.

Læs også: Cykling: Sådan arbejder du med pulszoner

Om du vælger at investere i en direkte test eller kaste dig ud i en indirekte test, er helt op til dig. Uanset hvad, vil du stå med et stærkt træningsredskab fremadrettet.

Hvordan kan jeg bruge mine testresultater?

Det er en stor fordel at have et præcist billede af, hvor du er med din træning netop nu.

Er du fx blevet testet i en direkte test på et løbebånd, vil du få et skema med iltoptagelse kontra løbehastighed, som kan bruges til at fastlægge dine træningszoner.

Uden en test kan du komme til at basere din træning på et tempo, du gerne vil kunne løbe på et senere tidspunkt. Det betyder, at dine træningszoner vil være misvisende, og formålet med de enkelte træningspas vil være sværere at kontrollere.

Hvor tit skal jeg testes?

Som udgangspunkt er det fint at blive testet med 6 måneders mellemrum. På den måde kan du spore fremgang og justere dine træningsmetoder, hvis træningen ikke har haft den effekt, som du havde håbet på.

Du vil i de fleste tilfælde kunne forvente en fysiologisk effekt af sin træning inden for 8-12 uger. Så vil du følge din udvikling endnu mere nøje, kan du med fordel blive testet hver 2-3 måned.

Hvad er de mest gængse test?

Direkte test

• Iltoptagelsestest
• Aeroscan test ( måling af energiomsætning )

Indirekte test

• 3 eller 5 km løbetest
• Cooper test ( 12 min løbetest )
• 20 min cykeltest

Der er mange måder at teste på, og om du har brug for det, kan du kun selv afgøre. En test er et god redskab i din træning, og det kan være yderst motiverende at spore fremgang, sort på hvidt.