Træningsprogram med intervalløb: Bliv hurtigere til at løbe 5 km

I 12 uger får du hver 7. dag en ugeplan med dit træningsprogram. Intervaltræning er det gennemående tema i dette træningsprogram, som er for dig, der gerne vil blive hurtigere.

Intervaller er vejen frem Foto: Jens Astrup, DGI

Kunne du tænke dig at løbe hurtigere? Svaret er formentlig et klart ”ja”.

Nu har du muligheden for at gøre noget ved det - få ekstra fart i stængerne med vorespuls.dk’s nye træningsprogram per mail.

Programmet er målrettet dig, der vil løbe hurtigere på 5 kilometer, og det indeholder en masse ”løbelege” såsom bakketræning, stigningsløb, 10-20-30-løb og temposkift.

TILMELD DIG TRÆNINGSPROGRAMMET HER

Det er sjovt, det er hårdt, og det giver dig masser af overskud på dine løbeture i fremtiden.

”Du skal have det mål, at du gerne vil løbe hurtigere. Du skal have ambitionen om at få en bedre tid. For det er hårdt,” siger Ole Harbæk, der er udarbejdet træningsprogrammet for vorespuls.dk.

”Hvis du er ligeglad med din tid, er dette ikke træningsprogrammet for dig. Men hvis du vil have farten i vejret på relativ kort tid, er det helt perfekt,” fortsætter løbeeksperten.

Intervaltræning

Hovedelementet i de forskellige ”løbelege” er intervaltræning, og den type motion har ikke kun en positiv indvirkning på din sluttid – den gør dig også sundere.

”Træningsprogrammet er også rigtig godt for dig, der er hjertepatient, har forhøjet kolesteroltal, er kommet over en kræftsygdom eller lignende,” siger Ole Harbæk.

”Hvis du for eksempel vil undgå at få hjertekarsygdomme, er du nødt til at presse din krop en gang imellem. Det øger kroppens evne til at optage ilt.”

Læs også: Løb: 3 metoder til intervaltræning

Mail hver fredag

Når du har tilmeldt dig træningsprogrammet vil du modtage en mail hver fredag formiddag med programmet for den kommende uge.

”Jeg ser store fordele i at modtage træningsprogrammet på den måde, for du bliver mindet om det løbende. Programmet ligger ikke bare hjemme i skuffen. Det er lidt ligesom at have en løbemakker, der hjælper dig med at komme ud af døren,” siger Ole Harbæk.

TILMELD DIG TRÆNINGSPROGRAMMET HER