Hvad betyder vind for din løbetid?

Hvad betyder vindmodstand for din præstationsevne?

Dét har mange løbere tænkt over, for det er tydeligt, at vindmodstand kan mærkes – og ses på løbetiderne.

Det kan medvind også: Mange fik nok gode tider ved Broløbet 2010, som blev løbet i ekstrem medvind.

Regn vindmodstanden ud

I udgangspunktet gælder, at den vindmodstand, man skal ”bryde”, når man løber, er lig med den vindhastighed, man har imod sig, plus den hastighed, man løber med.

Løber man således med 12 km/t (5 min/km eller 3,3 m/sek), og har man en modvind lige i ansigtet på 5 m/sek (18 km/t), skal man altså overvinde en vindmodstand på 12+18 km/t = 30 km/t.

Ved løb med samme hastighed i en vind på 10 m/sek (36 km/t), skal man overvinde en modstand på 48 km/t.

En fordobling giver en fire-dobling

Man ved, at den energi, der skal bruges til at overkomme modstanden, stiger med summen af vind- og løbehastigheden i anden potens.

Hvis du således fordobler værdien af vind- og løbehastigheden, skal du bruge fire gange så meget energi for at overkomme vindmodstanden.

Derfor giver det mening, når ”vindsnak” og aerodynamik er et meget stort emne blandt cykelryttere og i motorsport, hvor hastighederne er langt større.

Men vind er også en vigtig faktor for løbere. Mange, der træner på løbebånd, oplever, at det er ”let” at løbe hurtigt på båndet, og det skyldes, at vindmodstanden er meget lav eftersom man løber på stedet.

I konkurrencer på løbebånd er resultaterne altid langt bedre, end når deltagerne løber på bane eller vej. Du kan derfor heller ikke overføre gode intervaltider fra båndet direkte til banen eller landevejen.

Modvind giver tidstab

C.T.M. Davies påviste i to videnskabelige artikler, at ved løbehastigheder omkring 20 km/t har modvind følgende betydning:

• 5 m/s (”let vind”) giver et tidstab på ca. 6 sek. pr. km.
• 10 m/s (”frisk vind”) giver et tidstab på ca. 26 sek. pr. km.
• 15 m/s (”stiv kuling”) giver et tidstab på ca. 1,10 min. pr. km.

Vil man kende det nøjagtige tidstab, er det altså afgørende at vide helt præcist, hvor stor modvinden har været, for ved høje vindhastigheder stiger tidstabet meget hurtigt, mens løbehastigheden er af langt mindre betydning.
For eksempel svarer løb med 10 km/t til 2,8 m/s og 20 km/t til 5,6 m/s.

Skrå vind er ikke helt så slemt

Det er også vigtigt at huske, at ligesom energiforbruget stiger meget markant ved løb i direkte modvind, falder det tilsvarende meget markant, så snart der er en vinkel på vindretningen i forhold til din løberetning.

Terrænets kupering samt læ i form af træer, huse osv. har også betydning, hvis du vil lave en præcis beregning af vindmodstanden.

Medvind giver kun det halve

Målinger tyder på, at man vinder cirka det halve ved løb i medvind af hvad man taber i modvind.

Løb i blæsevejr på rundbane med skiftevis med- og modvind er således altid tabsgivende i forhold til sluttiden.

Gode råd om medvind og modvind

Fysiologen Timothy Noakes resumerer følgende i sin bog ”Lore of Running”:

• Hvis man løber langsommere end ca. 18 km/t i vindstille vejr, er vindmodstandens præstations-nedsættende effekt meget lille.
• På mellemdistanceløb (800 m – 5000 m) er der for eliteløbere 1,0-1,7 sek. at hente pr. omgang á 400 m ved at ligge ”på hjul” lige efter en anden løber (2,5 – 4,25 sek. pr. km.). Ligger man bag en gruppe af løbere, er der sandsynligvis mere at hente.
• Den mest økonomiske måde at løbe et løb på en atletikbane er – i modsætning til hvad de fleste tror - at forsøge at accelerere lidt i modvind og ”slappe af” i medvind.
• Løber man præcis i verdensrekordtempoet på maraton (2:06 t) er fordelen ved at lægge sig lige bag en gruppe hele vejen en sluttid ca. 4 minutter hurtigere, end man ellers ville have løbet. Løber man tilmed i god medvind, 5-6 m/s (samme hastighed som løbetempoet), vil man kunne løbe ca. 0,5 km/t hurtigere end i vindstille.