Drop de dyre løbesko – billige gør dig mere tilfreds
En ny undersøgelse har sammenlignet mere end 134.000 anmeldelser af løbesko, og det er med et overaskende resultat.
Det kan slet ikke betale sig at købe dyre løbesko, hvis du kigger på tilfredsheden med skoen.
Hjemmesiden RunRepeat.com har lavet en undersøgelse af over 134.000 brugeranmeldelser af 391 forskellige sko.
Undersøgelsen konkluderer, at der er større tilfredshed med de billige sko end de dyre sko.
”Vi lavede den her undersøgelse for at sprede budskabet om, at kvalitet og pris ikke nødvendigvis hænger sammen, når det kommer til løbesko,” siger grundlægger af RunRepeat.com Jens Jakob Andersen.
Læs også: Løbesko kan ændre din løbestil
Hovedkonklusionerne
Oftest passer ordsproget om, at ”pris og kvalitet hænger sammen”, men det er svært at sige om løbesko efter den her undersøgelse.
To af hovedkonklusionerne slår i den grad ordsproget til jorden, når vi snakker løbesko. Her er de to væsentligste konklusioner:
- Desto højere prisen på skoen er, desto lavere tilfredshed er der.
- De 10 dyreste løbesko er bedømt 8,1 % lavere end de 10 billigste sko.
"Folk køber tre gange så dyre sko for at blive 8 % mindre tilfreds. Jeg er klar over, at højere priser giver højere forventninger, men under alle omstændigheder burde prisen også afspejle kvalitet på produktet og dermed også anmeldelserne," siger Jens Jakob Andersen og tilføjer:
Læs også: Hvor tit skal jeg købe nye løbesko?
”Brands promoverer i stor grad dyre løbesko, men vores undersøgelse viser tydeligt, at løbere, der køber dyre løbesko, er mindre tilfredse end løbere, der købe billigere løbesko."