Cykling kræver også armmuskler
Få en bedre teknik og undgå skader på MTB og racercykel. Styrkeøvelser for arme og håndled kan forebygge cykel-skader.
Både MTB og landevejs-cykling kræver styrke i arme, håndled og skuldre.
MTB kræver kræfter
I MTB bruger du konstant dine håndled og albuer til at styre cyklen. Din mountainbike hopper, og musklerne arbejder hele tiden for at absorbere stød og tryk. Samtidig bruger du kræfter på MTB for at være stabil omkring håndled og albue.
Selv om din MTB har affjedring i forgaflen, skal muskler i arme og omkring håndled arbejde meget – og i lang tid ad gangen.
Landevejs-cykling belaster håndled
En tur på racercykel belaster håndled, albuer og skuldre.
Ofte sidder man på cyklen i samme stilling flere timer i træk. Armene er med til at skabe den stabilitet, der skal til for at overføre kraften fra benmuskler til pedaler. Det kræver, at armene er stærke nok til at holde leddene og kroppen i den rette position, og derfor er træning af armmusklerne vigtig.
Bliv en bedre cykelrytter
For at få den bedste teknik på MTB og i landevejs-cykling skal du have stærke arme og håndled.
På MTB betyder stærke muskler omkring arme og håndled at:
- Du kan styre din MTB bedst i alt terræn.
- Du optimerer din MTB teknik og undgår skader.
På racercykel er styrke også en fordel. Har du den rette styrke i håndled, albuer og skuldre, kan du holde leddene fast i en såkaldt neutral zone. Her udsættes kroppen for mindst muligt slid. Kroppens muskler kan bedre samarbejde – og du økonomiserer med dine kræfter. Den rette stilling forbedrer din udholdenhed på racercykel.
Styrketræning for cykelryttere
Det er klogt at træne styrketræning 2-3 gange om ugen for arme og håndled, selvom man mest forbinder mountainbike og cykling med at bruge benene.
Husker du styrketræningen, kan du blive en bedre cykelrytter og forebygge skader. Se her hvordan:
Styrketræning for underarm og håndled