Danskerne hader at motionere om vinteren

Ny undersøgelse viser, at danskerne langt fra er vilde med den udendørs motion i den kolde vinter.

”Det kan godt hænge sammen med vejret. Nogle gange bliver man bare lige optaget af noget indenfor, og så kommer man ikke lige uden for en dør, og sådan går det,” siger en af de adspurgte i rapporten. Foto: Søren Malmose

Vi er på ingen måde gode til at komme ud og motionere, når vejret ikke lige er i top. Og specielt i vinterhalvåret, er vi ekstremt dårlige til at komme ud. Det viser rapporten ”Undersøgelse af danskernes friluftsliv" af Friluutsrådet fra 2017.

Læs også: Så meget forbrænder du ved at gå og løbe

Mindre motion om vinteren

Hele 57 % angiver, at de er mindre fysisk aktive i vinterhalvåret sammenlignet med sommerhalvåret. Med andre ord kan vi konkludere, at vinteren ikke ligefrem fordrer danskerne til at dyrke motion.

”Vi bruger sådan set det her indendørs (red. fitnessudstyr) en hel del om vinteren, men det kan jo ikke måle sig med det udendørs. Det kan det ikke. Så vejret spiller en stor rolle,” svarer en af de adspurgte i Friluftsrådets ”Undersøgelse af danskernes friluftsliv. En anden svarer:

”Det kan godt hænge sammen med vejret. Nogle gange bliver man bare lige optaget af noget indenfor, og så kommer man ikke lige uden for en dør, og sådan går det.”

Læs også: Vinterbadning: Sådan kommer du i gang!

Dem, som er vant til det, er ligeglad med vejret

Det er dog ikke alle, som daler i aktivitet i vinterhalvåret. 36 % svarer også, at de er lige aktive om vinteren som om sommeren.

Det er de meget friluftsaktive, som ikke synes, vejret er en barriere for dem i at være aktive udendørs. Det kommer blandt andet frem i den kvalitative del af undersøgelsen, hvor en meget friluftsaktiv ung mand i 20’erne svarer på, om vejret er en barriere.

”Så kulde er ikke en hæmmer, det er mængden af neopren, man kaster på sin krop, der er afgørende – altså en våddragt. Så det gælder faktisk bare om, at have udstyret i orden, så kan man sagtens komme ud.”