Styreteknik i kajak

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-drejetag.jpg]Foto: Michael Sørensen

Drejetag / rundtag

Forlæns rundtag udføres ved, at bladet isættes så langt fremme som muligt og trækkes agterud i en stor bue/cirkel mod kajakkens agterende ved hjælp af kropsrotation.

Baglæns drejetag udføres ved, at bladet føres fra agterende mod forende.

Ved begge rundtag kan kajakkens rotation forstærkes ved, at kajakken kantes til samme side, som bladet bevæges gennem vandet.

I bølger udføres rundtaget, når kajakken befinder dig på bølgetoppen.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-bagror.jpg]Foto: Michael Sørensen

Bagror

Bagror udføres (i fart) ved at pagajen lægges forholdsvis parallelt med kajakken. Bladet ved agterenden stikkes i vandet, og svingeffekten opnås ved at rotere pagajen, således at bladets vinkler i vandet ændres og svingeffekten opstår.

Effekten øges ved at løfte forreste blad, så pagajen står i en vinkel opad på ca. 30?.

Øvelsen kan udbygges med kantning væk fra svingretning, når der svinges til samme side som bagror isættes, ellers modsat.

Fokus skal være på, at pagajen er forholdsvis parallel med kajakken, og der forinden foretages drejetag i modsatte side som ønsket svingretning. Bagror kan afsluttes med et lavt Telemarksving, hvorefter bladet forskydes frem til forlæns rotag i samme side.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-baglaens%20roning_0.jpg]Foto: Michael Sørensen

Baglæns roning

Baglæns roning udføres med baglæns rotag med kropsrotation og jævnlig orientering over den ene skulder.

Det kan være en hjælp at kigge over spidsen af kajakken og finde et punkt på land til at pejle over, så retningen nemmere holdes.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-forror.jpg]Foto: Michael Sørensen

Forror

Forror udføres (i fart) ved, at der startes med et drejetag i modsatte side, hvorefter pagajen lægges ud til siden i en position ca. ud for ens knæ/lår. Bladet stikkes i parallelt og drejes let udad, således svingeffekt opnås.

Svinget kan forstærkes med kantning af kajakken væk fra svingretningen.

Fokus holdes på at foretage drejetag i modsatte side inden forror benyttes, og at forror afsluttes med et forlænsrotag i samme side.

Forroret kan udføres i flere varianter:

1. hvor fingrene nærmest bladet i luften vendes mod
   næsen.
2. hvor hånden nærmest bladet i luften lægges mod skulderen i
   samme side som forroret isættes.
3. hvor armen modsat forroret krydses ind over kajakken
   (krydstag), således at bagbord blad der stikkes i vandet i styrbord
   side.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-telemarksving-lavt.jpg]Foto: Michael Sørensen

Lavt telemarksving

Lavt Telemarksving udføres (i fart) ved, at pagajen lægges skråt bagud med bladet forholdsvis fladt placeret på vandoverfladen, for at opnå støtte og svingeffekt. Kajakken kantes/lægges markant ind i svinget.

Fokus skal være på, at der foretages drejetag i modsatte side inden Telemarksving benyttes, og at bladet føres ud ”tværskibs” efterhånden som farten aftager, således du kan rejse dig med lavt støttetag.

Telemarksvinget kan evt. afsluttes med at forskyde pagajen frem til forlæns rotag i samme side.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-telemarksving-hoejt.jpg]Foto: Michael Sørensen

Højt telemarksving

Højt Telemarksving udføres (i fart) ved, at pagajen lægges skråt bagud (med samme håndstilling som højt støttetag og opmærksomhed på Paddlers box), hvor bladet stikkes i vandet for at opnå støtte og svingeffekt, og kajakken kantes/lægges markant ind i svinget (albuen i svingsiden kan være i vandet).

Fokus skal være på, at der foretages drejetag i modsatte side inden Telemarksving benyttes og at bladet føres ud ”tværskibs” efterhånden som farten aftager, således du kan rejse dig med højt støttetag.

Telemarksvinget kan afsluttes med at forskyde pagajen frem til forlæns rotag i samme side. Øvelsen kan også udbygges med forror inden forlæns rotag, såfremt der er fart nok tilbage til denne manøvre.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-surf.jpg]Foto: DGI Midtjylland

Surf / landing i brænding

At surfe i medsø og lande en kajak i brændingen kan være en svær øvelse, dels fordi man ikke ser bølgerne komme rullende bagfra, og fordi bølgerne med stor kraft kan påvirke kajakkens bagende og derved dreje kajakken rundt.

Kombinationer af støttetag, bagror og telemarksving er nogle af de vigtigste teknikker til at styre kajakken sikkert i den ønskede retning.

Er kajakken endt på tværs af bølgerne i brændingen, så læn dig ind mod bølgen med pagajen på toppen af bølgen. Dette giver en fantastisk støtte, og du kan sidesurfe ind mod stranden og vende kajakken på lavt vand, hvor bølgen har tabt pusten.

Vil du lande i en bugt, så vælg siderne, for bølgerne er størst i midten.

Det anbefales at bruge hjelm.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-sidesurf_-_af_steen_bondo.jpg]Foto: Steen Bondo

Sidesurf

Du kan surfe sidelæns i brændingen ind mod stranden, hvor kajakken ligger på tværs af bølgerne. Der anvendes lavt eller højt støttetag for at forhindre kajakken i at kæntre. Fokus holdes på pagajens placering på toppen af bølgen, Paddlers box, samt at der lænes ind mod bølgen.

Om nødvendigt landes der på stranden, hvorefter kajakken vendes med stævnen imod brændingen, og der roes ud igen.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-T-traektag.jpg]Foto: Michael Sørensen

Sideforflytning

Træktag (T-træk) udføres ved at bladet sættes i vandet et stykke ud for midten af kajakken og trækkes med tryksiden ind mod kajakken, drejes 90 grader og føres ud til et nyt træktag.

8-tals-tag udføres ved at bladet føres i rolige bevægelser i kajakkens længderetning mens bladet vinkles op til 45 grader i forhold til længderetningen, så en sideværts bevægelse af kajakken opnås. Pagajen holdes forholdsvis lodret, således øverste hånd er ud for øjenhøjde.

Ved begge tag drejes overkroppen mod den ønskede bevægelsesretning. Effekten af sideforflytningen kan forstærkes ved at kante kajakken væk fra bevægelsesretningen.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-st%C3%B8ttetag-h%C3%B8jt.jpg]Foto: Michael Sørensen

Højt støttetag

Dette støttetag er som regel sidste udvej, når du faktisk er ved at kæntre. Det udføres ved, at du under selve kæntringen løfter pagajen op over hovedet, mens du er på vej ned.

Du lægger bladet ud på vandoverfladen med træksiden nedad og albuerne under pagajen. Herefter foretager du et kraftigt hoftevrik samtidigt med, at du presser pagajens trækside ned mod vandet. Samtidig lægger du hovedet nedad, for at forstærke det ”C”, som kroppen skal danne, for at hoftevrikket rejser kajakken nok til at hjælpe roeren på ret køl igen.

Du kan med fordel læne dig bagud og bøje dig fremover, for at give et lavere tyngdepunkt og lette optrækket.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-sculling.jpg]Foto: Michael Sørensen

Sculling

At sculle kan betegnes som et vedvarende støttetag, hvor du fører pagajen frem og tilbage i rolige bevægelser, mens bladet vippes op langs den side, der bevæger frem gennem vandet. Herved opstår der et lift, der kan give den nødvendige støtte.

Sculling kan udføres i lav støttetags position, hvor kajakken lægges på kant. Scullingen udføres for ikke at kæntre. Men den kan også udføres i høj støttetags position, hvor roeren efter evne kan lægge sig til vandret position og holde sig flydende ved hjælp af sculling. Her skal der være fokus på at roeren roterer i overkroppen, således at denne ligger på ryggen og kajakken holdes så oprejst som muligt.

[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/styreteknik-stoptag1.jpg]Foto: Michael Sørensen

Stoptag / nødstop

Udføres i god fart, hvor kajakken bringes til standsning med færrest mulige stoptag (baglæns rotag). Vær opmærksom på, at det ved de første par stoptag, kan være stor påvirkning på pagajen, og dette kan medføre utilsigtet kæntring.