Klædt på til kajak-roturen

Neopren-sokker

Neopren-sokker er gode – især, når det er koldt, da de er med til at holde fødderne varme, uden at man mister kontakt og føling med kajakkens rosystem.

Foto: Surfline

Neopren-sko

Neopren-sko har samme funktion som neoprensokker. De er ofte ret bløde, så man har bevægelsesfrihed og kontrol med kajakkens rorsystem. Samtidig har de en sål, der kan beskytte ens fødder mod sten og muslingeskaller.

Foto: Surfline

Neopren-støvler

Neopren-støvler har en kraftigere sål, der yder større beskyttelse af fødderne end neoprensokker og –sko.

Neoprenstøvler har den særlige fordel, at de holder ankler og underben varme, da de lukker tæt mod benene i våddragten. Støvlerne bruges ofte af havkajakroere, idet de træder ret hårdt, når de skal bære de tungere havkajakker i land.

Foto: Surfline

Vinter-neopren-støvler

har som regel en meget kraftig sål og et skaft, der går op under knæhaserne.
Støvlerne fås i flere udgaver og kan være foret med fleece. Fordelen ved det lange skaft er, at man kan komme tørskoet ind og ud af kajakken. Disse bruges ofte af havkajakroere, der ror hele vinteren.

Foto: Surfline

Neopren-shorts

Neopren-shorts kan hjælpe med at holde roerens baller og underliv varmt. Neoprenshorts yder ikke nogen sikkerhedsmæssig beskyttelse, da det kun er en lille procentdel af kroppen, de dækker. Men roere, der ror med høj puls, producerer store mængder varme i overkrop og ben og har derfor kun brug for at varme den del de sidder på.
En del havkajakroere foretrækker neoprenshorts i sommerperioden.

Foto: Surfline

Neopren-våddragt (Long John)

En neopren-våddragt har den største sikkerhedsmæssige betydning for roere i den normale rosæson (2/3 dele af året). Tykkelsen er typisk 3-5 mm. Den ærmeløse våddragt giver en større bevægelsesfrihed.

Våddragtens vigtigste formål er at give dig længere komfort og overlevelsestid i vandet i tilfælde af kæntring. Den kan være afgørende for, at du får tid nok til at foretage egenredning eller makkerredning.

Neopren skal altid sidde helt tæt mod kroppen. Har du brug for en trøje, skal den sidde oven over våddragten.

Foto: Surfline

Neopren-trøje

Neopren-trøjer findes i flere udgaver og tykkelser, men ligger typisk på 1-2 mm. Vandet skiftes langsommere ud end i trøjer lavet af RashGuard, uld eller svedtransporterende materiale, og neoprentrøjer beskytter derfor bedre mod afkøling. Ulemperne er, at de skal sidde så kropsnært for at have den beskyttende effekt, at de ikke er særlig komfortable at ro i, og at man kan risikere hudløshed under armene. De kan derfor bedst anbefales til træning.

Foto: Surfline

Neopren-jakke

En neopren-jakke er en forholdsvis kraftig jakke beregnet til at kombinere med en Long John våddragt. Den er ikke særlig velegnede til at ro med over længere distancer, da den yder alt for stor modstand. Men den er særdeles velegnet til træning, da den er gode til at holde én varm – også selvom man har haft mange ture i vandet og træner, når det er koldt.

Neopren skal altid sidde inderst mod huden.

Foto: Surfline

Neopren-vest

En neopren-vest er en udmærket løsning til at kombinere med neoprenshorts i sommermånederne, men har dog ikke samme varmebeskyttelse som en hel våddragt.

Foto: Surfline

Svedtransporterende trøje

Svedtrøjer findes i utallige udgaver og materialer, lige fra fineste merino-uld til kunststof med svedbegrænsende tilsætningsstoffer.

Svedtrøjens vigtigste funktion er at transportere sveden væk fra kroppen, så den føles tør og ikke bliver kold. Uld har fantastiske egenskaber, da det både kan holde én kold og varm. Derfor er uld særdeles anbefalelsesværdigt til havkajakroere som inderste lag i en tre-lags beklædning.

Vær opmærksom på, at de effektive svedtransporterende materialer hele tiden fører væske væk fra din krop, og det kan mærkes, hvis du ror i lang tid. Kroppen fortsætter med at svede for at komme af med varmen. Resultatet er, at du kan få brug for mere at drikke.

Foto: Surfline

Neopren hue

En neopren hue kan varme som en ”ekstra trøje” på havet. Huen er normalt 1-2 mm tyk, beskytter hoved og hals og kan være en meget vigtig beklædningsdel. Hjernen er en vital del af kroppen, der kræver en ret konstant temperatur, men som er dårligt isoleret med ganske tyndt hudlag.
Der går nogle store hovedpulsårer mellem hjertet og hjerne, som også ligger ret yderligt på halsen. Når kroppen begynder at registrere afkøling, sænkes blodtilførslen til de ydre kropsdele som arme og ben, mens gennemstrømningen til hovedet øges. Hvis man bliver kølet for meget ned, kan man miste op til 70 % varme gennem hoved og hals. Hav derfor altid en neoprenhue med, når du ror i kulde. Det er en billig ekstra sikkerhed, og den er rar at kunne tage på, når du fryser.

Foto: Surfline

Neopren-handsker

Neopren-handsker findes i mange udgaver, f.eks. de helt tynde bestående af 1 mm neopren og et tyndt lag stof, som yder beskyttelse mod koldt vand, men ikke mod vind. Der findes også neoprenhandsker, der har et ydre vindafvisende lag, som yder betydeligt bedre beskyttelse og derfor er velegnet at bruge om vinteren.

Du kan også få neopren tørhandsker, der kan forhindre fingrene i at blive våde, men de er ofte ret stramme og stive. For kajakroere kan det anbefales at købe forkrummede neoprenhandsker, så man ikke skal bruge kræfter på at krumme neoprenen.

Foto: Surfline

Neopren-luffer

Neoprenluffer er generelt varmere end fingerhandsker, da de har mindre overflade, og fingrene lettere kan holden hinanden varme. Handskerne har ofte en vindafvisende yderside.

Nogle modeller er åben indvendigt, hvilket giver en god føling med pagajen, og de kan nemt trækkes ud over fingrene, hvis man ønsker frigøre dem til andet arbejde eller har fået varmen.

Foto: Surfline

Vindhandsker

Vindhandsker findes i flere udgaver - i både neopren og nylon. Fælles for dem er, at de monteres på pagajen, hvor man stikker hånden ind i dem og tager fat.
Vindhandskernes væsentligste formål er at beskytte hænderne mod vindens afkøling i vinterperioden.

For roere, der har masser af overskudsvarme i kroppen, er denne løsning ofte nok i sig selv. For havkajakroere, der ror om vinteren, kombineres vindhandsker ofte med neoprenhandsker.

Foto: Surfline

Rojakke

En rojakke er roerens ydre beskyttelse mod vind, regn og bølgesprøjt, og de findes i et utal af typer. Fra billige ikke-åndbare udgaver til 400 kr. til 4.000 kroners udgaver i Goretex og andre High Tech materialer.

De billige udgaver er ofte en jakke, du lige tager over hovedet, hvis der kommer en regnbyge, eller der bliver køligere. Disse jakker har kun velcrolukning i hals- og håndledsåbning og har kun elastik i livet.

De dyre modeller har som regel tunnel til skørt i livet, latex tætning i håndleddet, en semilatex lukning i halsen, der kan gøre halsåbningen næsten tæt, og en god justerbar hætte med skygge. Sådanne jakker anbefales til havkajakroere, der ror om vinteren.

Foto: Surfline

Overtræksbukser

Overtræksbukser er gode at have på, når man ror i våddragt i den koldere periode, da de mindsker vandudskiftningen ved en ufrivillig kæntring og derved øger komfort og overlevelsestid i vandet. De kan også være gode at have med i kajakken og tage på, når man går i land, fordi de mindsker vindafkølingen på den våde våddragt.

Foto: Surfline

Tørbukser

Tørbukser er bukser med fødder eller latexmanchetter ved anklerne. De kan kombineres med en tørjakke eller en rigtig god rojakke med latexmanchetter ved håndled og en forholdsvis god halslukning.

Tørbukserne stikkes op imellem de to lag ved rojakkens skørtetunnel, så der dannes en forholdsvis tæt samling. På nogle modeller er der rulletætning. Det er en god mellemløsning, hvor man kan gøre brug af den jakke, man har i forvejen, frem for at skulle købe en hel tørdragt.

Foto: Surfline

Tørdragt

Tørdragter findes i mange udgaver og prisklasser, fra 3.000 til de fineste Goretex-dragter til 10.000 kr. De dyrere dragter er oftest blødere end end de billigere. En tørdragt med 2-lags membran er ikke så åndbar som en tørdragt med 3- eller 4-lags membran.

Kombinerer du tørdragten med uldundertøj, et fleece mellemlag samt neoprenhue, har du forlænget din overlevelsestid i koldt vand med flere hundrede procent. Tørdragter er den ultimativt mest sikre og komfortable løsning, hvis man gerne vil ro på åbent hav om vinteren.

Foto: Surfline

Kajak-vest

Kajak-veste findes i flere udgaver og prisklasser, lige fra enkle modeller med velcrojustering uden lommer og til fuldt justerbare veste med flere typer udstyrsspecifikke lommer, trækliner og indbyggede drikkesystemer.

Foto: Surfline

Eget ansvar

Husk, at du som skipper på egen båd er ansvarlig for egen sikkerhed. Der er meget at vælge imellem, og valget er dit i forhold til, hvor og hvornår du ror.