Pagaj-typer

Generelt om pagajer

Pagajer har forskellige længder og forskelligt areal på bladene. Arealet kan fordele sig forskelligt, alt efter om det er korte, brede blade, eller lange og smalle blade.

Generelt kan man sige, at jo større effekt og respons man ønsker at få i sit rotag, jo større areal og bredere skal pagajbladet være, mens tendensen går i den modsatte retning, hvis man skal ro over lange distancer.

Vi har her opdelt pagajerne i fire forskellige hovedkategorier for at tydeliggøre forskellene i design og funktion. Grænserne er flydende, og der findes også kompromis-pagajer.

De angivne mål skal ses som rettesnor for, hvad der oftest benyttes, men de kan som regel bestilles i kortere eller længere udgaver.

Wingpagaj

Foto: Havkajakliv

Wingpagajer er udviklet af kapkajakroere, men den bruges også af mange turkajakroere og nogle havkajakroere.

Wingpagajens styrke ligger i dens store effektivitet, hvor bladets vingeform ”styrer” vandets vandring hen over bladet og derved pagajens bevægelse. Bladet søger nærmest selv skråt bagud og op af vandet. Det gør, at man effektivt kan overføre kræfterne til fremdrift og derved ro hurtigere end med traditionelle ”flade” blade.

Wingpagaj bruges med høj rostil og er som regel skivet 70-80?, ligesom bladet kan være vinklet let udad for ikke at løfte så meget vand i rotagets afslutning.

Wingpagajer er som regel lavet i kulfiber.
Vægt ca. 750 gr.
Pagajlængder: 200-220 cm.
Bladlængder: 480-530 mm.
Bladbredder: 155-170 mm.

Dråbeformet pagaj

Foto: Havkajakliv

En dråbeformet pagaj bruges til turkajak, havkajak og stort set alle konkurrencelignende kajakaktiviteter, hvor fart og kontrol er mere vigtigt end lavest mulig belastning af led og muskler.

Bladene har forskellige faconer og størrelser alt efter indsatsområder som havkajak, WhiteWater, kajakpolo mv., hvor det kan være nødvendigt at skifte retning hurtigt.

Pagajerne er ofte skivet 60-70? og er knap så velegnede uskivede pga. vindmodstanden.

Materialer: Glasfiberskaft m. plastblad, helt i glasfiber eller helt i kulfiber.
Vægt: 750-1050 gr.
Pagajlængder: 215-225 cm.
Bladlængder: 440-470 mm.
Bladbredder: 170-210 mm.

Smalbladet pagaj

Foto: Havkajakliv

Smalbladet pagaj bruges mest af havkajakroere som en let drevet pagaj til piger og er blandt nogle den foretrukne pagaj til lange ture. Bladet er let at trække gennem vandet, og derfor belaster denne type ikke led og muskler så meget, men til gengæld skal ro-kadencen ligge højere, hvis man vil følge med roere, der benytter bredbladet eller wingpagaj.

Smalbladet pagaj bruges ofte sammen med lav rostil og uskivet/justerbar skivning, idet det smalle blad ikke yder så stor modstand imod vinden.

Materialer går fra de billige glasfiber/plast til de dyre kulfiber.
Vægt: 750-1050 gr.
Pagajlængder: 215-230 cm.
Bladlængder: 480-560 mm.
Bladbredder: 155-165 mm.

Grønlænder-pagaj / åre

​

Grønlænder-årer bruges blandt andet til de grønlandske teknikker som f.eks. grønlænderrul, og til dem, der synes, der er æstetik over at ro havkajak med grønlænderåre. Men der er også flere og flere, der får øjnene op for, at grønlænderåren kun giver megen lille belastning af roeren og derfor er meget velegnet til roture over lange distancer i middel tempo.

Grønlænderårer er velegnede til roere, der lider af ømme håndled, idet håndleddene belastes minimalt med den specielle flade roteknik med små vinkler på leddene. Grønlænderårer har grundet det meget smalle blad lav vindmodstand.

Materialer: Forskellige træsorter efter ønske.
Vægt: 800-1000 gr.
Længder: 215-230 cm.
Bredder: 80-100 mm.

Skivet/uskivet pagaj

Foto: Havkajakliv

Skivet/uskivet pagaj er et udtryk for, hvor meget bladene er drejet i forhold til hinanden.

Ved 0? ligger bladene over for hinanden. Ved en skivning på 65?, er det ene blad drejet 65? i forhold til det andet.

Der findes både højre og venstre skivning, alt efter om man er højre- eller venstrehåndet.