Strandoprydning i påsken: Få gratis strandoprydningspakke

Gør noget godt for andre, for dig selv og for miljøet. WE WALK har i 2022 fokus på strandoprydning og opfordrer alle, som har lyst, til at tage på strandoprydningstur.

Tag familien med på stranden i påskeferien, og hjælp med at holde strandene rene. Foto: Palle Skov

WE WALK arrangerer – med støtte fra Miljøstyrelsens strandoprydningspulje – strandoprydning i hele 2022.

Læs også: Gentænk dit nytårsforsæt: Gå kun 500 skridt mere om dagen – hele året

Det betyder, at du og din familie kan få tilsendt gratis strandoprydningspakker, så I kan være med, når der er strandoprydning i hele landet i påske-, sommer- og efterårsferien.

Du bestiller let gratis strandoprydningspakker HER. Bestil din strandoprydningspakke senest søndag d. 3. april.

Derudover afholder WE WALK også strandoprydningsevents 4 gange i løbet af 2022 på udvalgte strande.

Læs også: Hvad kan du tænke over og blive klogere på, når du går

”Det er så fedt at se, at folk fra nær og fjern bestiller strandoprydningspakker og vil hjælpe med at holde strandene og naturen ren. Vi ser især en tendens til, at mange børnefamilier er interesserede i kampagnen og bruger det som en aktivitet i påskeferien," siger Nina Krarup Christensen, projektansvarlig i WE WALK og fortsætter: 

”Så kom ud og bliv blæst igennem på en af Danmarks mange skønne strande.”