Arranger en gåtur til WE WALK i uge 41
Hele landet går sammen, når WE WALK vender tilbage. Du kan også arrangere en gåtur i løbet af ugen, sådan at alle i dit lokalområde kan gå med og tage del i fællesskabet.
Når det er WE WALK-uge bliver der traditionen tro arrangeret rigtig mange gåture, så der er ture i alle egne af Danmark.
WE WALK er i uge 41, og vi mærker allerede en stor lyst til at arrangere lokale gåture, og der kommer flere og flere gåture på Danmarkskorket hver dag.
”WE WALK samler mennesker på lokale gåture i hele landet, og det er en fantastisk måde at møde andre i dit lokalområde, som du måske ikke snakker med til daglig,” siger Thomas Lind, programleder i Bevæg dig for livet – Løb og gang, der står bag WE WALK.
Alle kan gå med
WE WALK er for alle og går i sin enkelthed ud på at få danskerne ud at bevæge sig sammen. Store som små, unge som gamle – alle kan være med.
”Det har de tidligere gange været overvældende at mærke, at folk bare vil det her. Folk glæder sig allerede, og den stemning spreder sig nu over hele landet, hvor nye gåture bliver arrangeret hver dag,” afslutter Thomas Lind.
Arranger en gåtur
Hvis du også har lyst til at arrangere en gåtur, er det helt ligetil.
Du skal blot forholde dig til, at din tur skal foregå i WE WALK-ugen i uge 41. Du bestemmer helt selv, hvor i landet, hvor langt eller kort samt hvilken dag og hvad tid, at din tur (eller ture) skal afvikles.
Du kan læse meget mere HER, hvor du finder guide, materialer og videoer af andre WE WALK-arrangører.