WE WALK i uge 41: Alt du skal vide

WE WALK er lig med gang-fest i hele landet. Hvis du ikke har været med endnu, så bliv klogere på det fede initiativ.

Læs også: Deltagere: Derfor er WE WALK fedt

Alle, både dig og mig, kan arrangere en gåtur i WE WALK-ugen. Du vælger selv rute, distance, dag og klokkeslæt – det skal bare være i uge 41 (mandag d. 11. til søndag d. 17. okt.).

Og det er der rigtig mange, der gør. Gåturene er forskellige, så nogle går hurtigt, nogle går langsomt, nogle går langt, nogle går kort. Men det vigtigste er, at folk går sammen med andre i lokalområdet og er en del af fælleskabet.

”WE WALK er vigtigt, fordi det fjerner alle barrierer, for at man kan være med. Det gør det så enormt enkelt for den, der arrangerer det, og dem, der deltager at komme ud og bruge sin krop, komme lidt udenfor i naturen og få en rigtig god snak med andre mennesker,” siger Henrik Mikkelsen, konsulent i Bevæg dig for livet – Løb og gang, der står bag WE WALK.

> Arranger en gåtur HER

Du kan selvfølgelig også bare finde en gåtur nær dig i WE WALK-ugen. Så snører du bare vandreskoene og ankommer på det oplyste mødested på dagen. Du vil møde en masse andre fra lokalområdet, og du vil opleve at den uformelle snak går i alle retninger. Det kan være, at du oplever steder, som du ikke har set før eller måske bliver klogere på lokalhistorien. Og det kan være, at du efter gåturen ved mere om din nabo, end du gjorde før.

Læs også: Arranger en gåtur til WE WALK i uge 41

”Det er rigtig skønt at gå sammen med andre. Det her gåfællesskab giver mig rigtig meget energi, og hele dagen er bare så god bagefter – og flere dage bagefter også,” siger Inger Sørensen, deltager til WE WALK.

> Find en gåtur HER

Læs også mere om initiativet på bevaegdigforlivet.dk/wewalk.