Mine ben syrer til på løbeturen – hvad gør jeg?
Få gode råd til hvordan, du undgår, at dine ben syrer til ude på løbeturen.
Først og fremmest: Hvorfor syrer du til?
Der kan være flere årsager til, at du føler, at du syrer til i benene. For at finde ud af, hvilken en af dem, det er, går vi lige de forskellige årsager igennem her.
Iltgæld og disponering
Hvis du oplever, at du syrer til i dine muskler meget tidligt på løbeturen, kunne det ganske simpelt skyldes, at du har øget tempoet for hurtigt.
Når vi begynder at løbe, kan man sige, at iltoptagelsen skal op i gear. Iltoptagelsen er lidt langsom i optrækket, og derfor får kroppen energi fra andre systemer, indtil iltoptagelsen er oppe på et passende niveau, i forhold til dit løbetempo. Disse andre systemer er de “anaerobe systemer”, som har den umiddelbare fordel, at de ikke koster ilt, for at generere energi. De er hurtigt igang, og kan lynhurtigt levere en masse energi.
Ulempen ved de anaerobe systemer er, at de genererer “iltgæld”. Man kan sige, at det koster ilt at “rydde op” efter de anaerobe systemer. Herudover ophobes træthedsstoffer i musklerne, når vi løber på de anaerobe systemer.
Du kan derfor opleve at syre til i musklerne, hvis du starter for intensivt op på din løbetur, da du altså vil ophobe træthedsstoffer i begyndelsen, hvis intensiteten er så høj, at iltoptagelsen ikke helt kan følge med.
Den simple løsning til dette er ganske enkelt at starte mere forsigtigt op, og bygge intensiteten op mere gradvist, end du gør nu.
Kondition
Et andet scenarie er, hvis du oplever, at du syrer til undervejs på turen - altså ikke i starten, men senere på turen, hvor du egentlig ellers føler dig “godt igang”.
I dette tilfælde kan det igen være tempoet, som er problemet. Ligesom de anaerobe systemer hjælper til, hvis du starter for hurtigt op, vil de anaerobe systemer også hjælpe til, hvis du skruer så meget op for tempoet, at iltoptagelsen har svært ved at tage sig af energikravet - også selvom den har tid nok til at tilpasse sig belastningen.
Med andre ord vil du ophobe træthedsstoffer (og dermed “syre til”), hvis dit løbetempo er for højt.
Muskelspændinger
Dette punkt er et meget væsentligt, og måske for mange overset, punkt.
Når en muskel er spændt, er trykket inde i musklen naturligvis større end i afslappet tilstand. Det højere muskeltryk vanskeliggør evnen til både at få ilt ind i musklen samt komme af med diverse affaldsstoffer. Kan musklen ikke komme af med træthedsstofferne, vil de naturligvis ophobes i musklen. Derfor kan du faktisk syre til i benene, også selvom tempoet “på papiret” er fornuftigt, hvis du løber med spændte muskler.
Du løber med spændte muskler
Hvorfor du løber med spændte muskler, er selvfølgelig umuligt at svare på i en artikel. Jeg kan nævne et par eksempler, som jeg ofte ser i min praksis som træner:
Uhensigtsmæssig løbestil
Med “uhensigtsmæssig løbestil” mener jeg en løbestil, hvor musklerne ikke får særlig meget tid til at slappe af.
Når du har foden i jorden, nytter det selvfølgelig ikke noget at forsøge at slappe af i benmusklerne - det kommer der vist ikke noget godt ud af. Du skal derfor rettere forsøge at have en svævefase, hvor du får mulighed for at slappe af i musklerne.
Svævefasen skal afpasses med hastighed og terræn, så det er umuligt at sige noget endegyldigt om, hvor lang den skal være, men husk blot på, at musklerne i hvert fald ikke kan slappe af, så længe de er på jorden.
Kan du nedsætte kontakttiden (tiden på jorden), burde du få bedre muligheder for at slappe af i musklerne undervejs i løbet.
Behov for at løsne op
Ganske simpelt kan du stå i en situation, hvor dine muskler helt generelt er spændt op. Er du spændt op, er det en særdeles god idé at gøre noget ved det.
Ud over at du kan syre til i musklerne på løbeturen, kan du faktisk også risikere at pådrage dig forskellige løbeskader, da spændte muskler kan resultere i, at andre muskler kommer på overarbejde for at kompensere.
Behov for optimering af “muskelkontakt”
Gennem forskellige former for træning, kan man sige, at vi kan optimere “ledningsnettet” ud til musklerne. Når vi optimerer ledningsnettet, får vi bedre forbindelse til musklerne, og i praksis får vi både bedre mulighed for at aktivere en større del af musklen (flere muskelfibre i musklen), men lige så vigtigt bliver vi faktisk også bedre til at slappe af i musklen.
Optimering af “muskelkontakt” forbedrer med andre ord evnen til både at tænde og slukke for musklerne.
Vil du gerne arbejde i denne retning, ser det ud til at det handler om at lave noget træning, hvor du sætter fuld fart på nervesystemet. To effektive træningsmetoder til dette er forskellige sprint samt styrketræning. Styrketræningen kan enten være meget tung eller meget eksplosiv.
