Guide til køb af gravelcykel

Hvad er en gravelcykel, og har du overhovedet brug for en? Og hvad skal du kigge efter, hvis du har? Her guider vi dig til købet af din næste gravelcykel.

En gravelcykel kører dårlige på asfalt end en racercykel, og den kan ikke køre nær de samme steder, som en mountainbike kan.

Hvad er en gravelcykel?

Måske undrer du dig over, hvad en gravelcykel egentlig er og med god grund! Det er nemlig svært at sige, præcis hvad der kendetegner en gravelcykel, fordi cyklerne kan være vidt forskellige.

Læs også: Gravel begejstrer: Flere motionscyklister vælger grusvejen

Grundlæggende kan du tænke på en gravelcykel som et kryds mellem en racercykel og en mountainbike. Den kan køre alle de steder, hvor racercyklen også kan, men samtidig kan gravelcyklen køre på andre underlag end asfalt. Den er dog ikke så terrængående som en mountainbike.

Hvordan adskiller den sig fra andre cykler?

En dedikeret gravelcykel adskiller sig fra alle andre typer cykler, selvom den deler mange fælles træk med flere af dem. Udseendemæssigt minder den mest om racercyklen med sin geometri og gedebukkestyret, men flere gravelcykler også har geargrupper og gearinger, som er hentet fra landevejen.

Til gengæld er de bredere dæk med knopper inspireret af mountainbiken. Det samme er skivebremserne, som dog efterhånden også er standard på langt de fleste racercykler. Nogle gravelcykler har også indbyggede støddæmpere, som man kender det fra mountainbikes.

Skivebremser er et must på en gravelcykel.Skivebremser er et must på en gravelcykel.

Det er fristende at spørge, om en gravelcykel ikke bare er et fancy navn for en cyklecrosscykel. Begge minder om racercykler, men med knopdæk. Det er da heller ikke helt skævt, men så alligevel.

En af de væsentligste forskelle er i geometrien. En crosscykel har en meget aggressiv geometri, der skal fremme de hurtige styreegenskaber, som er altafgørende i cyklecross. Her er der fuld fokus på stivhed-til-vægt-forholdet og ikke på komfort, fordi løbene maksimalt varer en time.

En gravelcykel har derimod en mere komfortabel geometri, der giver rytteren en mere oprejst position. Her er fokus på god stabilitet, kontrol og komfort i alle terræner. Der er også forskel på dækkene, da en cyklecrosscykel typisk maksimalt har 33mm brede dæk, mens de fleste kører med 38-40mm brede dæk på gravelcyklen.

Behøver du virkelig en?

Det hurtige svar er nej – du behøver ikke en gravelcykel. Det lange svar er selvfølgelig meget mere nuanceret, og man kan argumentere for, at der er meget udstyr, som gør cykeloplevelsen meget bedre, selvom det ikke er livsnødvendigt.

En gravelcykel kører dårlige på asfalt end en racercykel, og den kan ikke køre nær de samme steder, som en mountainbike kan. Så hvorfor skulle du overhovedet have brug for en? Det skal du, fordi gravelcyklens egenskaber placerer den lige imellem raceren og mountainbiken.

Lad mig forklare. På en racercykel er du begrænset til at køre på asfalt. Du kan sætte bredere dæk på og klare gode grusveje nogenlunde, men det er ikke det, raceren er bygget til. Du får ikke den optimale oplevelse.

På mountainbiken er du ikke som sådan begrænset til at køre på sporene i skoven. Men den oprejste position på cyklen og den øgede rullemodstand fra dækkene gør, at mountainbiken simpelthen ikke er det rette våben på asfalt og stampet grus.

Lige midt imellem har du gravelcyklen. Positionen på cyklen minder tilpas meget om en racer til, at du snildt kan holde god fart på asfalt, men samtidig har du de bredere dæk med knopper, som gør cyklen langt mere terrængående.

Der er få steder, hvor gravelcyklen er bedre end både raceren og mountainbiken, men all-round på alle typer underlag er den længder foran. Derfor appellerer gravelcyklen til den nysgerrige rytter, der vil kunne køre overalt (næsten da) på den samme cykel.

Du behøver ikke en gravelcykel – men for rigtig mange vil den kunne bidrage til endnu flere nye fantastiske cykeloplevelser.

Læs også: Rutinerede cykelryttere: Derfor elsker vi gravel

Hvad skal du kigge efter, når du køber en gravelcykel?

Hvis du har besluttet dig for at anskaffe en gravelcykel, er det vigtigt, at du finder den rette cykel til dig. Der er nemlig kæmpestor forskel på gravelcykler.

Groft sagt kan man sige, at der er et spektrum, som går fra racercykler i den ene side og helt over til mountainbikes i den anden side. Nogle gravelcykler placerer sig tættest på raceren, andre på mountainbiken, og en stor del ligger et sted midt imellem.

For at finde ud af, hvorhenne på spektret du skal kigge efter en gravelcykel, skal du tage udgangspunkt i dig selv og dine planer med gravelcyklen.

Hvilke muligheder har du for at køre gravelcykling i dit lokalområde? Hvor foretrækker du at køre? Vil du køre løb på den eller kun træning? Vil du bruge den til længere ture og for eksempel bikepacking? Hvad er dit budget? Det er nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv.

Hvis du for eksempel foretrækker at køre på klassiske grusveje og planlægger at bruge cyklen til træning, er du nok et sted midt på spektret. Er du mere til ræs på en blanding af asfalt, grus og skovveje, hælder du mere over mod racercykler. Og vil du primært bruge cyklen til bikepacking i skoven, så er du tættere på mountainbiken.

Ud fra de følgende faktorer kan du nogenlunde afgøre, hvorhenne på spektret en gravelcykel ligger.

Rammemateriale

Det første spørgsmål er, om du skal vælge en cykel i carbon, aluminium eller noget helt tredje. I en tidligere artikel har vi afdækket forskellene på de forskellige materialer, og hvad der taler for og imod dem, og de samme overvejelser gælder her.

Grundlæggende er carbon at foretrække, fordi ingeniørerne her har mulighed for at skabe en cykel med nogle mere specifikke egenskaber, end man har mulighed for med metaller. Carbon kan for eksempel designes og bygges op, så det virker særligt stødabsorberende i de områder af stellet, hvor det har størst effekt, hvilket gør en betydelig forskel for komforten – særligt når du kører off-road.

Det, der taler imod, er selvfølgelig prisen. Der findes heldigvis også masser af fine gravelcykler i andre materialer end carbon, som er mere prisvenlige. Udover en lidt ringere komfort vil alucykler også typisk være en anelse tungere.

Geometri

En cykels geometri er det, der afgør, hvordan den føles at køre på. Ud fra målene på de forskellige rør kan du ret præcist snuse dig frem til, hvor på spektret en gravelcykel ligger. Det gør du nemmest ved at sammenligne tallene med for eksempel din egen racer eller mountainbike.

De to nemmeste mål at arbejde med kaldes stack og reach, og de mål findes på alle geometriskemaer, som du finder på cykelproducenternes hjemmesider. Stack fortæller noget om stellets højde i forhold til krankboksen, mens reach siger noget om stellets længde i forhold til krankboksen.

En gravelcykels geometri er typisk mere oprejst og afslappet end på en racer.En gravelcykels geometri er typisk mere oprejst og afslappet end på en racer.

Jo længere og lavere en cykel er, jo mere minder den om en racercykel med en foroverbøjet og aerodynamisk kørestilling. Jo højere og kortere en cykel er, jo mere minder den om en mountainbike med en mere oprejst og komfortabel kørestilling.

Man kan ikke sige, at det ene er bedre end det andet. Det kommer helt an på, hvad du foretrækker, og hvad du skal bruge cyklen til.

Læs også: 4 fede måder at køre gravel på

En lang og lav cykel vil være hurtigere på asfalt og lige grusstykker, hvis du vel at mærke kan holde til at sidde i den position. Derimod vil en kortere og højere cykel give mere komfort, kontrol og bedre styreegenskaber ved lav fart som for eksempel på singletracks i skoven.

Geargruppe og gearing

Gravelcykler kommer med mange forskellige geargrupper. En del er udstyret med geargrupper, som er udviklet til racercykler, men hvor gearingen er tilpasset gravel, mens andre er udstyret med geargrupper mere specifikt designet til gravel.

Shimano og SRAM er de to mest populære mærker. Shimano har udviklet geargruppen GRX specifikt til gravel, mens SRAM Force, Rival eller Apex også er populære valg. Alle geargrupperne kommer med forskellige muligheder for gearkonfigurationer.

Shimanos GRX-geargruppe er specifikt udviklet til gravelcykling.Shimanos GRX-geargruppe er specifikt udviklet til gravelcykling.

Igen er det svært at pege på, hvad der er det bedste valg, da det kommer helt an på dig. Det vigtigste er, at selve gearingen, altså antallet af tænder på de forreste klinger og på kassetten, matcher dine præferencer.

Hvis du primært vil køre på asfalt og hurtige grusveje, er det en fordel med en mindre udveksling, så gearene ligger tættere på hinanden. Det kunne for eksempel være med en 46 eller 48-tands klinge foran og med en 11-34 kassette bagpå.

Hvis du derimod vil køre mere off-road og i skoven, er det en fordel med større udveksling og nogle helt små gear, så du kan komme op ad selv de stejleste bakker. Det kunne for eksempel være med en 40 eller 42-tands klinge foran, hvis du kun kører med én klinge, og med en 11-40 kassette bagpå.

En kassette med stor udveksling giver dig flere muligheder, men større spring mellem gearene.En kassette med stor udveksling giver dig flere muligheder, men større spring mellem gearene.

Det er en fordel, at bagskifteren har en clutch eller kobling, som holder kæden bedre fast på den forreste klinge og forhindrer den i at falde af på ujævnt underlag. Derudover er det et absolut must med skivebremser, som allerhelst skal være hydrauliske.

Én eller to klinger

Et af de store spørgsmål er, om du skal have én eller to klinger på foran. På racercyklen er det helt normalt og afgjort at foretrække med to klinger, mens én klinge er mere normalt på mountainbikes. Gravelcykler fås med begge dele.

Fordelen ved kun at have én klinge er, at det er mere simpelt, der er mindre, der skal justeres, og som kan gå galt, og at det ser meget stilrent ud. Ulempen er, at springene mellem gearene bliver større, hvilken kan være særligt irriterende, når du kører på asfalt. Du vil også opleve, at dit største gear er noget mindre, end hvad du kender fra raceren.

Der er både fordele og ulemper ved kun at have én klinge foran.Der er både fordele og ulemper ved kun at have én klinge foran.

Fordelen ved at have to klinger er, at du kan have en større udveksling eller forskel mellem dine største og mindste gear, og at springene mellem gearene bliver mindre. Ulempen er, at det er mindre simpelt, og at forskifteren i nogle tilfælde sætter en begrænsning for den maksimale dækbredde.

Dæk

Der ingen standard for dæktype- og bredde på gravelcykler, så også her kan der være stor forskel. De fleste gravelcykler udstyres dog efterhånden med all-round dæk uden alt for mange knopper på omkring 38mm i bredden. Sådan et dæk er et super kompromis.

Læs også: Flere motionister vælger grusvejen: Derfor rykker gravel

Hvis dækkene for eksempel kun er 35mm brede og næsten helt glatte, vil cyklen egne sig bedst på asfalt og hårdt stampet grus, mens den vil komme til kort i skoven og på løst underlag. Hvis den derimod har 40mm eller endnu bredere dæk med flere knopper, vil den være mere off-road-egnet, men rulle dårligere på asfalt.

Et dækmønster som dette med mange små knopper er oplagt til allround kørsel.Et dækmønster som dette med mange små knopper er oplagt til allround kørsel.

Du kan selvfølgelig altid selv skifte dæk, men du skal være opmærksom på cyklens maksimale dækbredde. Det kaldes også ’tire clearance’. Nogle gravelcykler, særligt de tidlige modeller, kan maksimalt tage 38-40mm dæk, mens flere nyere modeller kan klare helt op til 50mm, hvis du skifter til den mindre hjulstørrelse, som du kender fra 26” mountainbikes, kaldet 650b.

Uanset hvilken dæktype- og bredde du foretrækker, er et tubeless setup at foretrække. Tubeless betyder, at der ikke nogen slanger i dækkene, men at lufttrykket holder dem på fælgen ligesom på en bil. For at dækkene slutter tæt, sprøjter du en sealant ind i dem, som også automatisk lapper små huller og punkteringer, mens du kører.

Alle seriøse gravelryttere kører tubeless, så det er vigtigt, at hjulene og dækkene er forberedt til det.

Støddæmpere

Støddæmpning er stadig en forholdsvis ny ting inden for gravelcykling, men der popper flere og flere modeller op, som enten har støddæmpning i forgaflen eller i bagstaget. Det vil give endnu mere komfort over ujævnt terræn og gøre cyklen mere terrængående. Til gengæld koster det både på vægten og i wattene på flad og lige vej.

En dropperpost er ikke en egentlig støddæmper, men den sænker sadlen og dermed dit tyngdepunkt på stejle nedkørsler.l på stejle nedkørsler.En dropperpost er ikke en egentlig støddæmper, men den sænker sadlen og dermed dit tyngdepunkt på stejle nedkørsler.l på stejle nedkørsler.

Nogle modeller har specialdesignede komponenter som for eksempel styr eller saddelpinde, der kan give efter, så du får lidt af den samme effekt uden ulemperne. Hvis komforten er topprioritet for dig, eller du vil køre meget off-road, er det værd at kigge efter, men ellers er det ikke nødvendigt.

Beslag og monteringsbolte

En del gravelryttere bruger gravelcyklen til længere ture eller eventyr med overnatning – også kaldet bikepacking. Hvis du drømmer om noget lignende, er det afgørende, at gravelcyklen er forberedt til alle de tasker og alt det udstyr, det kræver.

Hvis du vil have tasker og andet udstyr med på gravelturen, skal din cykel helst have mange af disse.Hvis du vil have tasker og andet udstyr med på gravelturen, skal din cykel helst have mange af disse.

Nogle gravelcykler er spækket med beslag og monteringsbolte, hvor du kan skrue ekstra tasker eller framebags, dunkholdere og andet udstyr fast, mens andre nærmest ingen har. På den måde kan du se, om en cykel læner sig mere over mod ræs eller eventyr.