"Alpe-skilte" guider dig gennem dansk cykel-terræn

Permanente "alpe-skilte" ved 25 populære stigninger i og omkring Vejle gør det mere attraktivt for cykel-entusiaster at udfordre de vejlensiske alper.

25 "alpe-skilte" er sat op i og omkring Vejle Foto: Vejle Kommune

Vejle er allerede kendt som en cykelby med mange skrappe stigninger, og nu bliver det endnu sjovere at prøve kræfter med de høje stigningsprocenter. Vejle Kommune har nemlig opsat såkaldte alpe-skilte, som giver dig detaljer om alle stigningerne.

Ideen til at sætte skilte op ved bakkerne i og omkring Vejle fik Per Jensen, koordinator for Grejsdalsløbet, på en cykeltur i de franske alper, hvor skiltene er standard på de kendte opkørsler.

”Med den flotte natur og det helt unikke terræn i Vejle-området bør vi gøre det samme. Vejle-området er et eldorado for cykel-entusiaster,” fortæller Per Jensen.

Læs også: 7 tips: Få racercyklen sommerklar

Derfor har Vejle de bedste alper nord for Harzen

Antallet af højdemeter i Vejle-området kan måle sig med de skrappeste bjergetaper i Tour de France. Eksempelvis har Grejsdalsløbets lange etape dobbelt så mange højdemeter som den legendariske Alpe d'Huez, og derfor valfarter mange cyklister til Vejle for at prøve kræfter med bakkerne.

”Der findes ikke bedre cykelterræn nord for Harzen, når man sammenholder tilgængelighed, terræn og vejnettets kvaliteter,” siger Kristian Jager Nykrog, projektleder ved Vejle Kommune.

Vejle Kommune er med i det officielle bud, der skal trække Tour de France-starten til Danmark i 2020 eller 2021, med start i Vejle på 3. etape. Mest kendt er Vejle i cykel-kredse formentlig for kongeetapen i PostNord Danmark Rundt, hvor Kiddesvej siden 2004 har lagt asfalt til etapens afslutning.

Læs også: Prof. cykelrytter: Udstyret jeg ikke kan undvære

Sådan er stigningerne blevet opmålt

De permanente skilte har til formål at informere om stigningens sværhedsgrad og markere start og mål for hver stigning. Det er en kompleks opgave at måle stigningerne, og for at sikre de mest præcise målinger, er der anvendt avanceret måleteknik.

”Det er nok den mest grundige opmåling og beregning, vi har foretaget. For at måle den maksimale stigningsprocent har vi eksempelvis benyttet såkaldt LIDAR-teknologi og efterfølgende lavet kontrolmålinger med 2 meter vaterpas. Derudover er der foretaget kontrolmålinger af udvalgte stigninger med landmålerudstyr,” fortæller Kristian Jager Nykrog.

Skiltene er placeret, så de er lette at aflæse, og har informationer om bakkens længde, maksimale stigningsprocent, gennemsnitlige stigning og antal højdemeter.