7 tips til at blive en morgen-løber

Det kan være rigtig svært at komme ud af sengen for mange. Vi har kigget på vores viden om morgentræning her på vorespuls.dk og samlet 7 gode tips til dig, der gerne vil løbe i de tidlige stunder.

Vi har samlet gode råd til hvordan, du bliver en morgenløber. Foto: Colourbox.com

Vækkeuret ringer. Snooze-knappen er den bedste undskyldning for lige at tage 10 minutter ekstra på øjet. Oftest er det den største barriere for dig, som gerne vil være morgen-løber.

Men du kan rent faktisk gøre nogle meget simple ting, som kan hjælpe dig med at komme af sted og blive en rigtig morgen-løber.

Læs også: Træn om morgenen og hold dig frisk

7 tips

Vi har kigget på al den erfaring, vi har gjort os i tiden her på vorespuls.dk og samlet 7 gode tips til dig.

  • Læg alt dit løbeudstyr frem på bordet aften før. Hvis det er det første, som du åbner øjnene op til, så er det med til, at få dig ud af sengen.
  • Gå tidligt i seng. Det giver lidt sig selv, jo mere søvn du har fået, jo større viljekraft har du også, når du skal modstå fristelsen for at blive i sengen.

Læs også: Sådan sammensætter du en sund morgenmad

  • Sæt flere alarmer. Og placer dem også gerne uden for din rækkevidde – så skal du ”op” for at slukke den.
  • Gør det også i weekenderne. Vis det er muligt, så før ritualet videre i weekenderne. En hel weekend hvor du sover længe, gør det svært at begynde igen om mandagen.
  • Fortæl dig selv, at du nok skal komme ud og løbe. Det lyder banalt, men det virker. Fortæl dig selv masser af gange aftenen før, at ’du kommer op i morgen og løber’.

Læs også: Hvornår er det bedst at træne?

  • Kom roligt ind i rutinen. En kold tyrker er ikke vejen frem. Gå stille til værks, og sæt uret tidligere og tidligere, indtil du rammer det ønskede tidspunkt.
  • Morgentræning øger humøret. Vi har skrevet om det i andre relaterede artikler, og en god morgentræning er altså vejen frem mod et godt humør og højere produktivitet på jobbet.