Tri-fænomen: Løb fra gelébenene
Når du skifter fra cykel til løb, lever benene deres helt eget liv. Men med den rette træning, kan du forberede benene til det kritiske skift, så du undgår at miste dyrebar tid.
”Det er som om, at hoved og krop ikke hænger sammen,” beskriver triatleten Janni Egelund Martinussen om fænomenet.
Foto: Thomas Arnbo
”Det er som om, at hoved og krop ikke hænger sammen.”
Sådan beskriver triatleten Janni Egelund Martinussen det fænomen, som opstår, idet hun skifter fra cykel til løb.
”Oppe i hovedet er du allerede videre i forløbet og du har smidt cyklen til fordel for løbeskoene. Men benene tror stadig, at du sidder på cyklen,” siger den 34-årige triatlet fra Kerteminde Tri-Klub.
Det kan både gøre ondt, føles som om at benene er blevet til gelé – men mest af alt er det frustrerende for den konkurrencemindede triatlet, som kan miste dyrebar tid, fordi benene ikke holdet tempoet.
Læs også: Sådan begynder du på triatlon
Forbered kroppen inden konkurrencen
Det kan ikke helt undgås, at benene skal omstille sig fra de cirkulære bevægelser på cyklen til de mere vertikale bevægelser, når du løber. Men du kan med din træning gøre skiftet genkendeligt for kroppen og dermed overgangsperioden så kort, som mulig.
”Der er mange triatleter, som øver overgangen ved at lave korte træningspas med skift, hvor det er skiftet der er i centrum, ikke distancen,” forklarer Janni Egelund Martinussen.
Det vil sige, at du eksempelvis løber 3 kilometer, hvorefter du skifter til cyklen. Her cykler du ligeledes 3 kilometer, for så igen at løbe 3 kilometer.
”Jo mere du får øvet skiftene, desto mere genkendelig bliver overgangen også for kroppen,” forklarer hun.
Læs også: Spar tid og kræfter i skiftezonen
Find dit fokuspunkt
Overgangsperioden hvor ben og hoved ikke rigtig føles ad er i varierende længde fra triatlet til triatlet. For Janni Egelund Martinussen tager det cirka et par minutter, før benene igen makker ret.
”Det lyder måske ikke af meget, men netop tiden er jo det, man konkurrerer på, så det er af stor betydning, at du holder din tid.”
Hun har selv stor gavn af at fokusere på sit ur, når hun i de første minutter af løbeturen ikke føler, at hun har fuld kontrol over stængerne.
”Jeg ved, hvilket tempo jeg normalt kan holde. Så ved at fokusere på uret, kan jeg bevare kontrollen over benene og sætte tempoet op, hvis jeg ikke holder min gennemsnitsfart.”
Du kan også bruge dit pulsur. Det vigtigste er, at du finder et fokuspunkt, som kan give dig kontrollen tilbage i den periode hvor benene føles anderledes, end de plejer.
