De har gennemført 271 ironman til sammen
271 gange har John Wragg og Elizabeth Model gennemført Ironman tilsammen. Den seneste af slagsen gennemførte de sammen i slutningen af november 2015.
Det er i den grad rammende at kalde John Wragg og Elizabeth Model for et ”power couple”.
Det er den beskrivelse, det canadiske medie Toronto Sun bruger om parret, da jeg støder på dem på Toronto Suns hjemmeside første gang.
De har løbet intet mindre end 271 Ironman til sammen dags dato – En så imponerende bedrift, at vi bare måtte skrive om parret her på vorespuls.dk
Indehaver af verdensrekord
John Wragg rundede sin ironman nummer 200 den 30. november 2015 – et løb, hvor han i øvrigt løb hånd i hånd over målstregen med Elizabeth Model.
Han har faktisk verdensrekorden i flest gennemførte Ironmans med sine 200 – deraf er 12 af dem verdensmesterskaberne på Hawaii. Hans tætteste forfølger har "blot" gennemført 130.
Med i ligningen skal det, at det er officielle Ironman, vi har med at gøre, men vi synes nu stadig, at det er vanvittigt imponerende.
Den hurtige vil også allerede have regnet ud, at Elizabeth Model har løbet 71 ironman - det er altså også noget af en præstation.
Styrker forholdet
Toronto Sun har haft fat i John Wragg, som siger følgende om at gennemføre Ironman med sin udkårne.
”At dele en passion sammen og gøre ting sammen er vidunderligt. Jeg får lov til at se verden og Elizabeth (red. Model).”
Og (heldigvis for John Wragg) Elizabeth Model er helt enig med sin gemal.
”Det handler om at blive ved med at være fit, rejse, se nye steder, rejse rundt til turneringer i landet og møde gamle og nye venner. Det er en livsstil og et valg om dedikation,” siger hun ifølge Toronto Sun.
Parret har da også været vidt omkring. De har løbet i syv forskellige kontinenter, heriblandt et løb på Antarctic.
Men det var i 2013, at de gennemførte deres ”største” løb, hvis du spørger dem. Her løb John Wragg og Elisabeth Model nemlig i mål sammen til verdensmesterskaberne på Hawaii.