Træn maven med pilates
Få en stærkere mave og byg din styrke op indefra med 20 minutters pilates.
Vil du styrke maven og få bedre kontakt til kroppens kerne? Med denne pilatestræning aktiverer du de dybe, inderste muskler, der støtter rygsøjlen, giver stabilitet, mere bevægelighed og en bedre holdning.
Du kommer til at have fokus på åndedrættet og kontrol. Når du bruger pilatesåndedrættet aktiveres brystkassen, så maven er fri til at arbejde. Du vil også opleve den rensende effekt af at trække vejret bevidst – ind gennem næsen og ud gennem munden.
Træningen er fantastisk i sig selv, men også et perfekt supplement til andre former for træning, for eksempel løb eller styrketræning.
Vil du gerne lære mere eller have en grundigere introduktion til pilates, kan du blive klogere i vores introvideo for begyndere.
Rul måtten ud – og glæd dig til 20 minutters træning, der udfordrer din kontrol, styrke og balance.