DGI CrossGym: Styrketræning med cykel
Tag din cykel på nakken og lav intensiv styrketræning med DGI CrossGym. Se her hvordan!
[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/_mg_1872_-_hug_m_cykel_-_ok.jpg]Foto: Toke Ronex
Work out of the day
Henrik Affe Sprechler, der er én af personerne bag DGI’s træneruddannelse i DGI CrossGym, giver her et eksempel på en WOD – work out of the day – med cykel.
Intensiteten skal være høj, men husk, at alt kan skaleres ned: Kan du ikke løfte cyklen, så brug ting i naturen, som du kan løfte. Kan du ikke holde cyklen over hovedet, så bær den på skuldrene. Hop lavere. Sprint kortere.
Husk at cyklen giver en skæv vægtfordeling, så skift side nogle gange undervejs.
- Cykl ud til skoven, f.eks. 7 km.
- Lav 10 omgange af øvelserne herunder hurtigt efter hinanden.
- Cykl hjem igen, ca. 7 km.
[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/_mg_1876_staa_med_cykel_-_ok.jpg]Foto: Toke Ronex
10 push press
Løft cyklen fra brysthøjde op over hovedet 10 gange.
[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/lunges_med_cykel_-_beskaaret_meget.jpg]Foto: Toke Ronex
10 lunges med cykel
Bær cyklen over hovedet og tag 10 lunges:
Stå med den ene fod et skridts længde foran den anden. Bøj knæene og sænk kroppen ned mod underlaget, mens kroppen holdes lodret. Hæv kroppen op igen.
[Image:https://vorespuls.dk/files/imagecache/main/_mg_1867_-_hop_2_-_ok_0.jpg]Foto: Toke Ronex
5 hop
5 hop op på en træstamme, en bænk, et bord eller hvad du kan finde.
Vælg ca. knæhøjde, du kan altid gøre det sværere, når du bliver mere øvet.
Sprint
Sprint med cyklen på skuldrene op af en bakke, 30 m.
Er der ingen bakke, så 50 m.