Din mening: Er MTB-sporene, som du synes, de skal være?
Deltag i en ny brugerundersøgelse om mountainbikeres oplevelse af MTB-spor, og kom med dit input til, hvilken type spor der skal være flere af i fremtiden.
Formålet er klart - der skal skabes endnu flere fantastisk spor til mountainbikere i hele Europa. Og hvem er bedre til at fortælle, hvordan de skal være, end jer?
Derfor vil vi rigtig gerne høre fra jer. Hvad er et godt spor, er de ngrundlæggende essens i spørgeskemaet.
Svar på spørgeskemaet
For at hjælpe os med at forstå, hvad mountainbikere i hele Europa synes er et godt spor, har partnerne i The DIRTT Project - heriblandt DGI - udviklet et spørgeskema. Og her er dit input som mountainbikerytter vigtigt for at sikre, at fremtidens sporbygning afspejler brugernes ønsker til det gode spor.
Udfyld spørgeskemaet via dette link (OBS: spørgeskemaet er på engelsk, men du kan i felterne til fritekst svare på dansk)
Spørgeskemaet lukker for besvarelser 15. maj 2020.
Det EU-finansierede Erasmus+ program The DIRTT Project har til formal at skabe guidelines og træning for mountainbike-sporbyggere, der skal øge kvaliteten af mountainbikesporene.