Træn dig op fra 0-60 km på 10 uger
Er du ny på landevejen, så har vi et helt nyt træningsprogram til dig! Du får sat struktur på din træning, så du gradvist bliver bedre og bedre.
Har du lyst til at udfordre dig selv på landevejen? Drømmer du om at træne mere målrettet? Så har vi sammensat træningsprogrammet for dig!
Struktur er nemlig en af de bedste måder at skabe en hurtige resultater på. Når du får den rigtige struktur med passende træning og hvile på de rigtige dage, vil du hurtigt forbedre dig.
Træningsprogram bid for bid
Tilmelder du dig træningsprogrammet, vil du modtage mails med en uges program hver fredag formiddag. Og det er ikke tilfældigt, at du bliver præsenteret for programmet på den måde:
”Hvordan spiser man en elefant? Bid for bid! Når du modtager et program for en uge ad gangen, får du din træning præsenteret i små "bidder". Ugeplanerne bliver dine 10 små delmål, og på den måde bliver træningen mere overskuelig,” siger Kristian Venø.
Mere end bare cykling
Du vil hurtigt opdage, at programmet ikke kun handler om at få kilometer i benene. Der er nemlig også indlagt en del coretræning.
”Naturligvis skal du træne det, du vil være bedre til - nemlig cykling. Men du får et hurtigere og bedre resultat samt mere komfort på cyklen, hvis du træner din kropsstammes styrke. Hvad hjælper det, at have en dyr og stiv racercykel, hvis kroppen er blød som gelé?”, siger Kristian Venø.
Får du brug for at justere træningsprogrammet undervejs, er det ikke problem, så længe du husker balancen mellem træning og hvile.
”Du vil opleve tidspunkter, hvor opgaver og aftaler kommer på tværs. I disse tilfælde kan du sagtens bytte rundt på ugens aktiviteter, men sørg for, at tilgodese balancen mellem træning og hvile. Det vil sige, at du ikke skal træne tre dage i træk med fire dages hvile efterfølgende.”
Ejer du heller ikke en af de bedste racercykler?
Træningsprogrammet er for nye cykelmotionister. Det betyder, at du behøver ikke at eje den nyeste racercykel og alt det lækreste ekstraudstyr for at være med.
”Det vigtigste er, at du har en racercykel der kan indstilles, så den passer til dig og overholder lovens krav. Har du en ældre 80'er model stående på loftet? Så husk, at reto-racercykler er det nye sort inden for landevejscykling, og andre vil bare tænke, at her en som er med på moden,” forklarer Kristian Venø og tilføjer:
”Tænker du, at retro-racercyklen er meget tungere end de nye carbon racer, så er den ekstra vægt kun ekstra gratis træning.”
Uanset dit niveau, er det en stor præsentation at cykle 60 km. Denne træningsplan fører dig trin for trin tættere på dit mål i løbet af kun 10 uger.
Og husk nu at nyde din træning – det er så fedt derude på landevejen!