Guide: Sådan kommer du i gang med Strava
Strava er blandt de mest populære online platforme til at logge din træning. Men hvad er Strava, hvad kan det, og hvordan kommer du i gang? Læs med her.
Strava er det sociale medie for træningstosser. Læs vores guide til, hvordan du kommer i gang.
Foto: strava.com
Vink farvel til den gamle notesbog, kortet og dit Excel-arket og lad Strava være din go-to alt-i-én platform til din træning.
Siden lanceringen i 2009 har Strava vokset sig til en af verdens mest populære online træningsplatforme. For Strava er meget mere end en træningsdagbog. Det er et socialt medie for idrætsaktive personer med et hav af smarte features og funktioner. Og så er en del af det gratis.
Strava har i maj 2020 ændret sine abonnementsplatform, således at en del af de features, der tidligere var gratis tilgængelige, nu er forbeholdt betalende abonnenter. Som gratis bruger har du dog stadig flere gode funktioner, og ellers kan du overveje at betale de 5 US-dollars, som et abonnement koster i måneden.
Her guider vi dig til, hvad Strava er, hvordan du kommer i gang, og hvad du kan bruge det til.
Klik på de følgende links for at hoppe direkte til afsnittet:
- Tracking
- Analyse
- Socialt netværk
- Segmenter
- Ruteplanlægning
Hvad er Strava?
Du kan se Strava som din alt-i-én platform til din træning.
I stedet for at have ét program til at planlægge din træning, et andet til at tracke den, et tredje til at analysere den og et fjerde til at interagere med dine venner, samler Strava alle de funktioner ét sted.
Strava har både funktioner for træningsnørderne, der vil lege og analysere med deres tal i timevis, og for den helt almindelige motionist, der er stolt over at have løbet fem kilometer, og som gerne vil følge med i, hvad vennerne render og laver. Det er lige dele træning og socialt medie.
Hvad kræver det?
Strava er afhængig af GPS-signalet fra enten din telefon, eller hvad du ellers bruger til at tracke din træning. Når du har afsluttet en træning, uploader du træningsfilen til Strava, og så vil du kunne se din rute og forskellige data såsom tid, distance, hastighed, højdemeter, puls og meget, meget mere.
Du kan godt motionere med et simpelt analogt ur, notere din tid og distance og indtaste det manuelt i Strava. Men du får en klart bedre og mere komplet oplevelse ved at bruge en GPS-baseret enhed som en smartphone, et smartwatch eller en cykelcomputer.
Sådan kommer du i gang
Du starter med at klikke ind på strava.com eller hente Stravas app på din telefon. Så opretter du din personlige profil, hvor dine træningsdata vil bo. Du kan enten starte fra scratch eller bruge dit Facebook eller Google login.
Din profil er det, som dine følgere og andre Strava-brugere vil kunne se, såsom dit navn, billede og hjemby. Under indstillinger kan du vælge, præcis hvad og hvor meget du vil vise omverdenen. Det er en god idé som minimum at gå dine privatindstillinger igennem, inden du går i gang med at uploade dine træningsdata.
Du finder dine privatindstillinger i venstre kolonne under 'Settings' og 'Privacy Controls'.
Hvis du bruger en GPS-enhed med bluetooth, kan du sandsynligvis koble den op til din telefon og forbinde den til din Strava-profil. Det letter processen, når du skal overføre træninger og ruter frem og tilbage mellem Strava og dit device. Det kommer vi til.
Så er det ellers bare at komme i gang!
Hvad kan Strava?
Sådan ser det ud, når du bruger Stravas app til at tracke din løbe- eller cykeltur.
Strava har et hav af forskellige funktioner, så lad os starte fra en ende af. Først og fremmest kan Strava forvandle din smartphone til et sofistikeret løbeur eller en cykelcomputer. Du downloader bare appen, trykker start og kan så følge med i dine favoritdata, mens du træner.
Du behøver selvfølgelig ikke bruge Strava til at tracke. Hvis du i forvejen har et løbeur eller en cykelcomputer med GPS, som du foretrækker, kan du sandsynligvis fortsætte med at bruge det. Strava er kompatibelt med et hav af populære mærker som Garmin, Polar, Wahoo, Suunto og mange flere.
Med Strava-appen på telefonen overføres din træning automatisk til din profil. Det kan du også få de fleste moderne aktivitetsure eller cykelcomputere, men det er også muligt at overføre træningsfilen manuelt.
Efter din træning kan du analysere på alle tænkelige performance-parametre, du kan forestille dig. Du kan også give dine træninger navne, lave beskrivelser af dem eller vedhæfte billeder.
Når du klikker ind på din eller en andens aktivitet, starter du på siden 'Overview', der giver et overblik over træningen.
Under ’Analysis’ kan du se de specifikke data fra hele din træning. Ved at trække musen over de forskellige kurver og markere et område, kan du dele træningen op i mindre tidsintervaller, hvis du for eksempel vil se, hvor mange watt du trådte, eller hvilken gennemsnitsfart du kørte i den første time.
I toppen kan du se dine laps eller intervaller, hvis du har brugt den funktion på din GPS-enhed.
Hvis du bruger pulsmåler og/eller wattmåler på cyklen vil du få adgang til mest muligt data, men det er intet must.
Klikker du på 'Analysis', kommer du til analysesiden, hvor du kan se en mere detaljeret gennemgang af træningen.
På din personlige profil kan du følge din træning over kortere eller længere perioder. Her får du oversigtsbilledet, ligesom du kender fra en gammeldags træningsdagbog.
Strava har udviklet sig til et socialt netværk for idrætsaktive, hvor du kan holde kontakten og interagere med venner og bekendte. Det er i lige så høj grad den del af platformen, som gør den så populær.
Du kan enten holde din træning privat, eller du kan gøre den offentlig for alle Strava-brugere eller for dine følgere. Ligesom på ethvert andet socialt netværk har du nemlig en personlig profil. Fra den kan du følge dine venner, og de kan følge dig, ligesom du kender det fra for eksempel Instagram og Twitter.
Når du følger en person, vil du automatisk se dennes aktiviteter i dit feed. Har du været ude at løbe fem kilometer, uploadet filen til Strava og gjort den offentligt tilgængelig, vil dine følgere kunne se din løbetur, og det samme gælder selvfølgelig den anden vej.
De vil også kunne kommentere den eller give dig ’Kudos’, en form for ’like’, hvis de synes, du har gjort det godt.
Hvorfor skulle du være interesseret i at se, hvordan alle dine venner træner, tænker du måske. Strava er ikke så meget anderledes end andre sociale medier, hvor vi også elsker at følge med i hinandens liv.
Og du vil blive overrasket over, hvor motiverende og inspirerende det kan virke for dig at se, hvor meget og hvordan dine venner træner.
Følger du professionelle atleter, vil deres træninger dukke op i dit feed (tv.). Til højre ses CK Aarhus' klub på Strava.
Funktionen med at følge andre gør det også muligt at følge med i, hvordan for eksempel professionelle atleter træner. Mange professionelle uploader deres træningdata til Strava, så her kan du få et unikt indblik i, hvordan nogle af verdens bedste sportsudøvere træner.
Mange klubber, virksomheder og organisationer opretter klubber på Strava, som du kan blive medlem af. Der kan laves særlige udfordringer eller aktiviteter for klubbens medlemmer, og du kan altid følge med i, hvem i klubben der har trænet mest. Nogle klubber er store og offentlige, mens andre er private.
Og nu kommer vi omsider til det, der for mange er Stravas helt store party-piece: Segmenterne! Et segment er en afmålt distance på et geografisk bestemt sted, som alle brugere kan oprette.
Det kan for eksempel være fra bunden til toppen af din lokale bakke eller på et fem kilometer langt fladt stykke i nærheden. Når du uploader din træning til Strava, kan du se, hvilke segmenter du har passeret på din tur, og hvad dine tider er. Den hurtigste rytter har KOM/QOM– King of the Mountain/Queen of the Mountain.
Når du er inde på en aktivitet, kan du se, hvilke segmenter du har passeret, hvis du scroller ned i bunden. Klik på et segment for at se detaljer og leaderboards.
Det er svært at få konkurrenceelementet ind i en solotræning, men det kan du med Strava-segmenter. Du kan både sammenligne dine egne tider med hinanden og jagte personlige rekorder, gå efter håneretten og dine venners tider eller sammenligne dig med profferne.
Som gratis bruger kan du kun se din egen tid på segmenterne på den valgte træning og en top-10 for alle. Du kan altså ikke se din specifikke placering på segmentet, hvis den er uden for top-10. Du kan heller ikke sammenligne dine egne tider med hinanden, men det fremgår, hvis tiden er i top-3 over dine hurtigste tider på segmentet.
Ud for segmenterne kan der være forskellige symboler. En kongekrone er udtryk for, at du har sat bedste tid og fået KOM. Et trofæ illustrerer, at du er i top-10 over de hurtigste tider på segmentet, og tallet indeni trofæet viser din placering. En medalje illustrerer en personlig top-3 på segmentet.
I venstre side kan du se ikonerne ud for segmenterne, der fortæller dig, hvis du har klaret et segment rigtig godt.
Visse moderne cykelcomputere har funktionen ’Strava live segments’. Det vil sige, at du undervejs på din træning får en besked, når du nærmer dig et segment. Computeren fortæller dig så, når du passerer starten, dine mellemtider undervejs, og hvad din sluttid og placering er. Det kræver dog, at du opgraderer dit Strava-abonnement.
Som abonnent får du også adgang til de fulde leaderboards, og du vil kunne analysere og sammenligne dine præstationer mere nøje.
Hvis nogen har løbet eller cyklet et sted før, ved Strava det. Det er en stor fordel, når du skal oprette en rute i Stravas ruteplanlægningsværktøj, som du finder under plus-ikonet i øverste højre hjørne.
Tidligere var ruteplanlægningsværktøjet tilgængeligt for alle, men nu er det forbeholdt abonnenter. Til gengæld er det også virkelig gennemført.
Eftersom millioner af brugere dagligt uploader træninger fra hele verden, er Stravas kortfunktion virkelig komplet og meget brugervenlig. Du vil have enormt svært ved at finde et stykke vej eller sti ude i verden, der ikke fremgår af Stravas kort. Det giver dig rigtig gode mulighed for at lege og udforske – særligt hvis du vil lidt væk fra de trafikerede veje.
Som udgangspunkt er funktionen ’Use popularity’ slået til. Det betyder, at Strava bruger al den indsamlede data fra sine brugere til at planlægge den mest populære, og sandsynligvis bedste, rute mellem de punkter, du taster ind.
Du kan også slå ’Global heatmap’ til for at få et overblik over, hvilke veje der er de mest og mindst populære, inden du plotter ruten ind. Og hvis du bliver bidt af segmenterne, kan du også få dem vist på kortet.
Som noget nyt kan Strava nu fortælle dig om vejens belægning, så du kan gå målrettet efter grusveje og skovstier, hvis du er til eventyr på gravelcyklen, eller undgå dem, hvis du er på raceren.
Når du har optegnet en rute, gemmer du den, og så kan du overføre den til din GPS-enhed eller dele den med dine venner. Du kan også nørde i højdeprofilerne og se, hvilke segmenter der er undervejs på ruten.
Når 'Use popularity' er slået til, finder Strava selv den bedste rute imellem dine 'checkpoints' (tv.). Klik på 'Create Route' for at gemme en rute fra din eller en andens aktivitet (th.).
Hvis en anden Strava-bruger har cyklet eller løbet en rute, som du godt kunne tænke dig at prøve, kan du også gemme vedkommendes ruteprofil og overføre til din GPS. Så hvis du mangler inspiration, er der bare at gå på opdagelse i aktiviteterne i dit nærområde. Det kan du også gøre som gratis bruger.
Og meget mere…
Med er Strava-abonnement får du adgang til endnu flere trænings- og analyseværktøjer, planlægningsværktøjer, og så får du sikkerhedsfunktionen Beacon, der lader dig dele din live-lokation med familie eller venner, når du er ude.
Du kan prøve alle Stravas features gratis i 60 dage, og herefter er prisen 449 kroner om året. Du kan læse mere om alle Summit-funktionerne her.