Sådan vælger du dit SUP-board

Det kan være en jungle at vælge et SUP-board. De findes i alle tænkelige størrelser, farver og former – og er det egentlig ikke det smarteste at købe det billigste board fra et supermarked?

Bliv klædt på til at investere i netop dét board, der passer til dig og dit behov. Foto: Jeppe Svendsen

Det er ikke let at gennemskue, hvilket board du skal vælge. Vi har derfor allieret os med Søren Eriksen, som i mange år har dyrket SUP og ved stort set alt, der er at vide om SUP-udstyr.

Læs også: SUP-elskere: Derfor skal du med på SUP-bølgen

Tænk over, hvad du vil

Der er én hovedpointe over alt andet. Du skal gøre op med dig selv, hvad dit behov er, inden du køber dit SUP-board. Det vil sige, at du skal være klar over, til hvad og hvor ofte du vil bruge dit SUP-board.

”Hvis du bare vil have dit board liggende ved sommerhuset og hyggepadle lidt hen over sommerferien, så er der ingen grund til at give 5-8.000 kroner for et board, fordi så kan et supermarked-board være fint for dig,” siger Søren Eriksen og fortsætter:

”Men der er ingen tvivl om, at hvis du tænker, at SUP skal være en ny sportsform for dig, så bør det have en betydning for dit køb, fordi et board i en bedre kvalitet med den rigtige form til dit formål er en helt anden oplevelsesværdi end et supermarked-board, som ofte ikke er af høj kvalitet.”

I så fald anbefaler Søren Eriksen at kigge imod kvalitetsmærker, som har været på markedet i nogle år, som har en bedre teknologi at designe et godt board ud fra med gode leverandører og et stort know-how.

Bredde, længde og snude

Noget af det, der måske kan forvirre dig, er de tal, der fortæller noget om boardets længde og bredde – og måske hvorvidt boardet skal have en spids eller en ikke-spids snude. Man måler længde i fod (feet) og bredde i tommer (inches).

”Mange begynderboards har mål som 10,2, 10,4 eller 11,2 fod i længden og op til 31-32 tommer i bredden. De er generelt set ikke specielt hurtige og ikke specielt retningsstabile,” siger Søren Eriksen.

Der er forskel på boards, og reglen gælder ikke for alle, da det handler om boardets kvalitet, eksempelvis boardets stivhed (jo mere stift et board er, jo bedre kan du overføre kraften fra dit padletag), men generelt set er et langt board et hurtigere og mere retningsstabilt board.

”Det ville faktisk være mere korrekt at sige, at jo længere vandlinje jo hurtigere og mere retningsstabilt board. Det vil altså sige, hvor meget af boardet, der rører vandet,” siger Søren Eriksen og fortsætter:

Læs også: Ekspert: Derfor er SUP så godt for din krop

”Det samme gælder for boardets snude, som både kan være spids og buet. I en butik vil de måske sige, at hvis du vil have et board, der skærer igennem bølgerne, så skal du have et board med en spids snude, men det er bare ikke altid rigtigt, da nogle boards er bygget, så spidsen buer opad, og så gør den spidse snude ikke nødvendigvis noget for din fremdrift.”

Søren Eriksen påpeger igen, at man helt overordnet skal gøre sig klart, hvad man skal bruge boardet til.

”Hvis du er til længere ture, kan du overveje et board på 12,6 fod, som giver noget mere retningsstabilitet og mere fart, ligesom du kan vælge et smallere board, eksempelvis 26 eller 28 tommer, som selvfølgelig kræver mere af din balance, men gør, at der er mindre friktion i vandet, hvilket vil sige, at den kraft, du overfører fra padlen i vandet, nemmere skubber boardet frem og derved giver dig en højere fart,” siger Søren Eriksen og fortsætter:

”Men igen, hvis du bare vil ud at hyggepadle og måske har din hund eller din 3-årige søn i redningsvest med, så kan du sagtens købe et board på eksempelvis 10,2 fod i længden og 32 tommer i bredden, men i forhold til et længere og smallere board er det kedeligt at padle på – det bliver det i hvert fald hurtigt.”

Køb et board, der udfordrer dig

Hvis du er lidt mere seriøs med sporten, så bliver det billigere i længden at købe et board, som udfordrer dig i starten, fordi der er mere at vokse på. Hvis du ved, at du kunne tænke dig at padle ud på længere ture, kan det være en god idé at købe et lidt smallere board som er eksempelvis 12,6 fod langt.

”Du kan springe et led over ved at købe noget i en fornuftig kvalitet i fornuftige mål i forhold til dine behov, men hvor du selvfølgelig skal være indstillet på, at du vil være udfordret i forhold til balancen i starten – men tro mig, du vokser lynhurtigt i starten, og før du ved det, så mestrer du boardet,” siger Søren Eriksen og fortsætter:

”Hvis du køber et supermarked-board vil du også være udfordret i starten, men på et supermarked-board kommer du lynhurtigt til at kede dig, og det kommer til at føles som en tømmerflåde, og så kan det være, at du må ud at købe et nyt board – medmindre selvfølgelig du bare har lyst til at hyggepadle med dine venner og veninder.”

Oppusteligt eller fast board

Når du skal købe et SUP-board er der faste boards (hardboard) og oppustelige boards (inflatable), hvoraf sidstnævnte ofte bliver forkortet iSUP. Der er fordele og ulemper ved begge, som du skal overveje.

Læs også: Video: De forskellige typer af SUP-boards

Helt overordnet er faste boards i hovedreglen bedre og hurtigere, fordi fastheden gør, at du har en bedre overførsel af din kraft til vandet og derved bedre fremdrift – men de er også i hovedreglen dyrest.

”Hvis du køber et hardboard skal du gerne kunne transportere det rundt, som betyder, at du måske skal have sat en tagbagagebærer på din bil eller lignende, og du skal også have et sted, du kan opbevare det – eksempelvis i en klub eller i dit hjem, hvorimod et oppusteligt board kan du pakke sammen i en rygsæk og have med i bagagerummet af din bil,” siger Søren Eriksen.

Du kan dog godt få rigtig gode oppustelige boards, der har en meget høj fart, og som kan udfordre dig i lang tid, men det er svært at sammenligne 100 % med et hardboard, som responderer bedre på den kraft, du overfører fra padlen.

Typer af boards

Foruden supermarkeds-boards, som Søren Eriksen kalder for hygge-boards, er der primært touring-boards (der egner sig til længere ture), race-boards (der egner sig til race), wave-boards (der egner sig til surf) og allround-boards (der kan lidt af det hele).

Det, som ændrer sig imellem board-typer, er primært bredden, bunden, længden og snude-formen. Nogle boards har også en såkaldt dock-out, der hvor du står, sådan at du står på eller under vandlinjen, som gør, at boardet bliver mere stabilt.

Et touring- og race-board er typisk 12,6 eller 14 fod, et ”hyggebord” og et allround-board er typisk imellem 10-12 fod og et wave-board er ca. 8,5-9,5 fod.

Der er mere stabilitet, men mindre fart i et bredt board (eksempelvis 30-32 tommer), hvorimod det kræver mere af din balance med et smalt board (eksempelvis 26-28 tommer).