Hvad er forskellen på en landevejscykel og en gravelcykel?

Landevejscykler og gravelcykler ligner hinanden på overfladen, men når du dykker ned i de små detaljer, er der væsentlige forskelle på de to cykeltyper.

Nogle ting relaterer sig til stellet og køreegenskaberne og er umulige at ændre på, mens andre handler mere om udstyret, hvoraf en del kan ændres.

Geometri

Den mest afgørende forskel handler om selve stellet. Både landevejscykler og gravelcykler kan fremstilles i carbon, aluminium og stål, så det er ikke i materialet, at forskellen ligger. Den ligger derimod i geometrien, altså målene og vinklerne på de forskellige rør.

Det er stellets geometri, som bestemmer cyklens køreegenskaber. Vil producenten gerne skabe en lynhurtig landevejscykel, der kan vinde massespurter i Tour de France, er der en bestemt geometri, som egner sig godt til det. Denne geometri vil til gengæld egne sig meget dårligt til at køre grusveje. Det samme gælder i det omvendte tilfælde.

Det er svært at sige noget generelt om cyklers geometri, for ikke to cykler er ens, og hver producent har sine idéer om, hvad der er det rigtige. Men grundlæggende har en gravelcykel lidt længere akselafstand (afstand mellem hjulene) og lidt fladere vinkler end en landevejscykel.

Det giver cyklen en større retningsstabilitet og komfort, som især er vigtigt over ujævnt terræn, som du vil opleve, når du kører gravel. Til gengæld betyder det også, at styringen er langsommere, og at cyklen kan føles mindre adræt. Egenskaber, som er vigtige, når du f.eks. skal accelerere ud af skarpe sving, men som betyder mindre på lange, lige grusveje.

Derudover har gravelcykler ofte højere kronrør, hvilket giver en mere oprejst og afslappet og knap så aerodynamisk position på cyklen.

Der kan dog være stor forskel på geometrien fra cykel til cykel. Nogle gravelcykler er designet med henblik på bikepacking og adventure, mens andre er med henblik på ræs, og så ligger der et stort felt af cykler midtimellem.

Dæk

Den nok mest synlige forskel er dækkene. Hvor landevejscyklen er udstyret med smalle og helt glatte dæk, har gravelcykler bredere dæk med mere mønster.

Typisk har landevejscykler dæk, som er mellem 25-32mm i bredden, hvor gravelcykler oftest ligger fra 38mm og opefter. Det lyder måske ikke af meget, men det gør en ret markant forskel for komforten, grebet og rullemodstanden over ujævnt terræn.

Det er ofte stellet eller måske bremserne, som afgør, hvor brede dæk der kan sidde på en cykel. På de fleste landevejscykler er det fysisk umuligt at sætte 30mm dæk eller større på, fordi der simpelthen ikke er plads til det i stellet. På gravelcykler går grænsen ofte omkring 45mm.

De helt glatte landevejsdæk giver super greb på den silkebløde asfalt, men du står ikke godt fast på grus, sand, jord og mudder. Her får du brug for både den større overflade, som et bredere dæk giver, og et mønster med større eller mindre knopper, afhængig af hvilket underlag du oftest cykler på.

Et graveldæk med en glat slidbane på midten vil føles næsten som et landevejsdæk på asfalten, men give mindre greb off-road, mens et graveldæk med store knopper vil gøre cyklen langt mere terrængående, men knap så hurtig og komfortabel på asfalt.

Gearing

Kort sagt har en gravelcykel en mere kompakt gearing end en landevejscykel. Det vil sige, at klingen/klingerne foran er mindre, hvilket giver en lettere gearing, som passer godt til den typisk lavere hastighed på grusvejene. Det vil også gøre dig i stand til at køre opad stejlere bakker.

Til gengæld vil du hurtigere løbe tør for gear, når farten er høj, fordi gravelcyklen ikke har samme høje gear som en landevejscykel. Især hvis gravelcyklen kun har én klinge foran, som tilfældet ofte er. Fordelen ved kun at have én klinge foran er et lettere og mere simpelt setup.

Grunden til, at du kan klare dig uden den lille klinge på gravelcyklen, er, at der er større udveksling på kassetten. Det vil sige, at forskellen fra det mindste til det største tandhjul er større for at give dig en større variation i gearene. Ulempen her er, at springene mellem gearene bliver større.

Monteringsbeslag

Mange gravelcykler er designet med monteringsbeslag direkte i stellet og forgaflen, hvor du kan montere tasker, skærme og andet udstyr. Det er en kæmpe fordel, hvis du f.eks. skal køre bikepacking, eller du bare har behov for at have en del bagage med dig på cyklen.

Det er der meget få landevejscykler, der har, så her må du i stedet bruge stropper, velcro, og hvad du ellers kan finde på.

Styr

Gravelcykler har typisk bredere styr end landevejscykler. Et bredere styr giver bedre kontrol og stabilitet, hvilket især er vigtigt på ujævnt underlag. Til gengæld er det mindre aerodynamisk, så du skal træde hårdere i pedalerne for at opnå samme fart.

Nogle specifikke gravelstyr har også såkaldt ”flare”, hvilket betyder, at styret bøjer udad i bunden, så det bliver endnu bredere, hvis du holder i styrbukningen. Det handler om at give rytteren endnu bedre kontrol, og det vil være en stor fordel på f.eks. stejle nedkørsler eller store sten og rødder.

Detaljer

Så er der alle de små detaljer, der kan variere fra cykel til cykel. Nogle gravelcykler kommer med smarte features som indbyggede former for støddæmpning, f.eks. i forgaflen, ved kronrøret, saddelrøret eller i selve saddelpinden.

På den anden side har mange moderne landevejscykler andre features, som enten gør cyklen mere aerodynamisk, eller som sparer vægt. Det kan være rør med særlige former, som er udviklet i vindtunnellen, eller brug af en særligt stærk og let type carbon for at spare vægt.

For de lidt ældre landevejscykler er der også væsentlig forskel på bremserne, da alle gravelcykler kommer med skivebremser, som giver en langt bedre og mere sikker nedbremsning end de traditionelle fælgbremser fra landevejen.

Hvilke pedaler, du kører med, bestemmer du selv, men her bruger langt de fleste også MTB-pedaler (SPD) på gravelcyklen og landevejspedaler på landevejscyklen.