Gennemgang af de vigtigste elementer på en gravelcykel
Er du på udkig efter en gravelcykel, er det vigtigt at vide, hvad du skal kigge efter. Her guider vi dig igennem gravelcyklens vigtigste elementer, så du er godt klædt på.
Står du over for at købe din første gravelcykel? Eller vil du bare gerne blive klogere på, hvad der kendetegner en gravelcykel?
Her guider vi dig gennem gravelcyklens vigtigste elementer, så du ved, hvad du skal kigge efter, og hvad der adskiller én gravelcykel fra en anden.
Geometri
Selve stellet er nok det vigtigste element på en gravelcykel. Materialet er én ting, men jeg vil i stedet pege på geometrien som helt afgørende for din oplevelse på cyklen. Geometrien er et udtryk for målene og vinklerne på de forskellige rør, der udgør stellet.
Disse mål og vinkler bestemmer, hvordan cykles føles at køre på. Det er geometrien, der skaber køreegenskaberne og adskiller cykler fra hinanden.
Hvor mange racercykler grundlæggende minder om hinanden i geometrien, så fordeler gravelcykler sig over et bredt spektrum, alt efter hvad formålet med cyklen er.
En gravelcykel beregnet til bikepacking og eventyr i naturen har f.eks. en helt anden geometri end en gravelcykel beregnet til at køre ræs på. Med andre ord er ingen geometri rigtig eller forkert, da det afhænger helt af dine behov, og hvad du skal bruge cyklen til.
Typisk har gravelcykler dog længere akselafstand og lidt fladere vinkler end landevejscykler, hvilket giver en mere stabil og komfortabel kørsel især over ujævnt terræn.
Nogle producenter har mere end én gravecykel i sortimentet, hvor netop geometrien er en afgørende forskel, så sæt dig ind i, hvilken geometri der passer til dit behov, inden du køber.
Dækmønster
Det nok mest omtalte element inden for gravelcykling er dækkene. Dækkene har også stor betydning for køreegenskaberne, men det handler især også om, at du på gravelcyklen kan opleve så mange forskellige typer underlag.
Kører du mest på asfalt og stier, er en type dæk bedst. Kører du mest på traditionelle grusveje, er en anden type bedst. Og foretrækker du at køre i skoven med blød skovbund og mudder, er en tredje type bedst.
Graveldæk fås i mange forskellige varianter, hvor den typiske forskel ligger i dækmønstret – altså antallet af, størrelsen og udformningen på knopperne.
Som udgangspunkt giver flere og større knopper bedre greb i ujævnt føre, mens de til gengæld er langsommere på asfalt eller mere jævnt grus. Omvendt giver mindre og færre knopper lavere rullemodstand, men markant ringere greb.
Analyser dit kørselsmønster og dine behov og vælg det dæk, der over en bred kam bedst opfylder dem. Du kan ikke få det hele i et og samme dæk, så ofte er et all-round eller ”mixed terrain”-dæk det sikre valg.
Dækbredde
Dækbredden er også en videnskab. Med årene er graveldæk blevet bredere og bredere. Det sker, i takt med at producenterne laver nye cykler med plads til bredere dæk.
Et bredere dæk giver mere komfort, bl.a. fordi du kan køre med et lavere dæktryk. Det bliver du rigtig glad for, for du kommer til at opleve mange bump og stød, når du cykler gravel. Derudover kan rullemodstanden faktisk være bedre med et bredere dæk, hvis underlaget er tilpas ujævnt.
Rigtig mange kører med dækbredder omkring 38-42mm, men du kan også sagtens gå op til 45mm eller måske endda 50mm, hvis dit stel tillader det. Hvad det end måtte koste i ekstra watt på asfalt, får du mange gange tilbage i komfort og køreglæde på grus.
Skivebremser
Mens mange af os stadig kører rundt med fælgbremser på vores landevejscykler, har det aldrig været en mulighed på gravelcykler. De har helt fra start været designet omkring skivebremser.
Skivebremserne har mange fordele, men det er især bremsekraften, moduleringen og evnen til at bremse konsistent uanset forholdene, som er vigtige. Derudover giver skivebremserne mulighed for at køre med bredere dæk, end en fælgbremse tillader.
Hvis du gerne vil have endnu bedre bremsekraft, og dit stel tillader det, kan du opjustere til større rotorer eller skiver.
Gearing
Eftersom farten typisk er lavere, når du cykler gravel sammenlignet med landevej, har du heller ikke brug for den samme gearing. Mange gravelcykler kommer med en gravelspecifik gearing og måske endda en gravelspecifik geargruppe som f.eks. Shimano GRX eller SRAM XPLR.
Den gravelspecifikke gearing betyder typisk mindre klinger foran og større tandhjul på kassetten. Denne kombination giver dig lettere gear end på landevejscyklen, så du kan tackle stejlere bakker og stadig træde rundt i pedalerne.
Ofte har gravelcykler kun én klinge foran, men til gengæld en større udveksling på kassetten. Det giver et mere simpelt setup, hvor færre ting kan gå galt, og du næsten får samme gearudveksling som med to klinger foran. Ulempen er, at springene mellem gearene bliver større.
Monteringsbeslag
Her skiller gravelcykler sig virkelig ud. Nogle gravelcykler har beslag til montering af f.eks. tasker og skærme, så du kan spænde udstyr fast direkte på stellet. Det er en kæmpe fordel, hvis du f.eks. skal ud på bikepacking og har brug for at have en masse ting med.
Det kan også være brugbart for dig, der kører ekstremt lange distancer og gerne vil kunne montere f.eks. en ekstra dunkholder eller en lille taske til ekstra mad eller tøj til turen.
Ikke alle gravelcykler har disse beslag, så hvis du ved, at du vil få glæde af dem, er det værd at gå efter en gravelcykel som har dem. Alternativt kan de fleste tasker og udstyr dog også monteres med velcrostropper.