MTB: 5 apps der øger din sikkerhed
Er uheldet ude for dig på din MTB-tur, så er der en række apps, der kan være en stor hjælp at have.
Er du ude for et slemt uheld på din MTB, så kan det ske, at du ikke selv er i stand til at bevæge dig efter hjælp – eller endnu værre, så er du måske bevidstløs.
Cykler du alene, så er du afhængig af, at du selv skal tilkalde hjælp.
Der er heldigvis en række apps, som kan være med til at øge din sikkerhed og skaffe dig hjælp, hvis du styrter på din mountainbike.
Læs også: Alvorlige ulykker på mountainbike stiger voldsomt
112-appen
En af de mest kendte apps, som kan anbefales til alle Mountainbikeryttere at have på deres telefon.
Den har en meget simpel men potentiel livsredende funktion. Den sender dine GPS-koordinater, når du ringer 112.
Er du ude for et uheld og ude af stand til at komme nogen vegne, så er 112-appen din redning. Det kan være meget svært at forklare, hvor du er henne i en skov.
Bemærk, at app'en kræver minimum 25% strøm for at virke. Begrundelsen er, at det er vigtigere at kunne opretholde forbindelsen, end at der er GPS-dækning. GPS-dækningen bruger en del strøm.
Den finde både til IOS og Android.
Læs mere om 112 APP HER
Singletracker
En dansk app hvor du blandt andet kan se sværhedsgraden på sporene.
”Singletracker tager udgangspunkt i, at alle mountainbikeryttere hjælper hinanden,” fortæller Morten Kamp Schubert, direktør i Motinno og udviklerne bag Singletracker, til vorespuls.dk
På Singletracker kan alle ryttere nemlig se hinanden, når de er ude på sporene – modsat andre apps, hvor det kun er udvalgte personer, der kan følge rytteren.
Desuden kommer der i løbet af foråret en opdatering til Singletracker. Den vil øge sikkerheden for MTB-ryttere med Singletracker i højere grad, hvis uheldet er ude, fortæller Morten Kamp Schubert, der dog ikke kan afsløre mere på nuværende tidspunkt om de nye funktioner.
Den finde både til IOS og Android.
Du kan læse mere om Singletracker HER
Læs også: Knoglebrækkende MTB-styrt: ”Jeg var aldrig bange”
Endomondo
Den vel nok mest kendte app, hvor dine venner kan se dine ture.
Det er dog også det, som er værd at bemærke. Det er kun de venner, du har accepteret i Endomondo, som kan se, hvor du er.
Er uheldet ude, kan de se, at turen er sluttet meget brat på appen.
Den finde både til IOS og Android.
Bliv klogere på Endomondo HER
Læs også: Sådan forebygger du MTB-styrt
Glympse og Road ID
Glympse og Road ID er to forskellige apps, men de har begge en vigtig funktion, som mountainbikere og pårørende kan bruge.
De to apps kan nemlig indstilles til at give venner besked, hvis du ikke bevæger dig i en periode.
Med Glympse kan venner også sender dig en forespørgsel på, om du er på vej. Bliver de bekymret fordi, du måske er forsinket, så kan de benytte den funktion.
Begge apps findes til både IOS og Android
Læs om Glympse HER
Læs om Road ID HER