Sådan forebygger du MTB-styrt

Efter at lægerne har gjort opmærksom på problemet, arbejdes der nu på en fælles indsats mellem DGI, DCU, Friluftsrådet og Cyklistforbundet, der samles til et første møde i den nærmeste fremtid.

Vi vil her i artiklen give jer fire gode overskrifter, der skal hjælpe til at forebygge uheld og styrt.

1. Det teknologiske forspring

MTB-cyklerne bliver bedre og bedre, med større hjul, bedre affjedring og bredere styr. Samtidig bygger vi sporene til større flow – det vil sige, at vi kan holde farten bedre, og ikke skal bremse før sving og drops.

I de fleste sammenhænge er farten din ven, da den hjælper med at stabilisere dig. Teknologien hjælper os med at køre mere teknisk, fordi den dæmper udfordringerne. Og det gør, at vi kan bevæge os i flow og fart.

For eksempel er klikpedaler en klar fordel på et udpræget fysisk krævende spor, men hvis du foretrækker de tekniske forløb, skulle du måske overveje flats.

Et andet trick er at sænke sadlen, når du kører mere teknisk. Du kan lettere forskyde vægten bagud og får større bevægerum for benene og dermed også større affjedring. Og ikke mindst slipper du lettere ”ud” af en mindre sadelhøjde, når det går galt.

Er du vild med teknologien, er det her, du kan investere i en ”drop-post”, der er en hydraulisk sadelpind, der kan fjernbetjenes fra styret, mens du kører.

2. De køretekniske kompetencer

Hvis farten er en ven, er den også en doven ven, for den gør dig ikke nødvendigvis dygtigere. Et spors sværhedsgrad handler selvfølgelig om volumen. Hvor stejlt, hvor højt, hvor skarpt. Men farten er en faktor af samme vigtighed.

Når du har styr på et drop, kan du hæve farten og begynde at ”springe problemerne over”. Men hvad nu hvis droppet følges tæt af et offcamper-sving og en kort nedkørsel med rodnet efterfulgt af en grøft og en rockgarden? Du kan køre sikkert i det tempo øjnene kan følge med til!

Højere fart øger sværhedsgraden ved frekvensen af udfordringerne. Og det er det, vi elsker ved de professionelle. De flyver ned over et minefelt af problemer og cyklen danser under dem – men deres krop er i ro og de får det til at se så let ud. Hemmeligheden er, at de har øvet sig. Kørt det samme spor igen og igen. Og sikkert også brækket et par knogler undervejs.

Du kan læse mere om teknisk træning på din Mountainbike her

Ud over at træne de enkelte køreteknikker bør du også træne din bevægelighed på cyklen uden at miste balancen.
Hvis din krop kan optage bevægelserne, og du kan holde hovedet i ro, vil du helt automatisk kunne se mere og længere – og dermed øge din sikkerhed.

Du skal kunne bevæge dig lige så meget som terrænet.Og hvis det alligevel ikke er nok, skal du træne din faldteknik. Det gælder om at rulle, og ikke lande frontalt.

Det er lidt svært at træne. Den eneste øvelse jeg kender, er en leg for tre eller fire. I står på alle 4, og har front mod hinanden. Det handler nu om at slå hinanden på underarmene og skubbe hinanden på skuldrene. Når I mister balancen, ruller man hen over den ramt sides skulder og side og kommer hele vejen rundt og op på alle 4 igen. En slags sidelæns koldbøtte.

3. Mentalitet og bevidsthed

Dit mantra bør være, at du skal køre, det du skal. Underforstået, det der gør dig dygtigere, skal også lade dig kunne køre igen i morgen, så du har nytte af at være dygtigere.

En af de mest almindelige idrætsskader er, når ryttere kommer for hurtigt eller for intensivt i gang efter den forrige skade. Hvis du er tålmodig, får du lov at nyde det hele vejen. Det gælder i øvrigt hver eneste gang, du kører.

Hverken mod eller dristighed har en dårlig indflydelse på dine køretekniske evner. Med tvivl, angst og dumdristighed er det en helt anden historie.
Hvis du ikke er afslappet nok til at slippe en vind i hovedet på ham bagved, så vil din anspændthed forringe dine kompetencer.

Læs mere om at overkomme frygten på en Mountainbike

Et råd når din gruppe er forsvundet ud over kanten af en nedkørsel, og du kan mærke, du er på grænsen af din mentale røde zone. Så sæt sadlen ned, og søg helt tilbage og eventuelt lægge dig på sadlen. Du kan også vælge at have én eller begge fødder på jorden undervejs. I denne position virker det ikke så farligt, og du bevarer din bremsekraft.

Hold farten helt nede! For du mister en stor del af din styremuligheder og det meste af din affjedring, og det kan være hårdt for maven. Det virker fint ved halvstejle nedkørsler uden alt for store drops. Og det er ofte også mere sikkert end at trække, da en cykel uden vægt ikke har nogen bremsekraft og har en tendens til at ”overfalde” dig.

Det er i denne position relativt nemt at sætte fødderne op på pedalerne igen og glide tilbage op oven på cyklen, også uden at skulle stoppe. Prøv kørestilen af næste gang, så du kender den, når det bliver nødvendigt.

4. Sporene skal matche

Den bedste køreoplevelse får du naturligvis på et spor, der er tilpasset dit tekniske og fysiske niveau. Det er DIT ansvar, at vælge de rette spor for dig og køre nye spor med forsigtighed første gang.

Der eksisterer en international standard for sporenes sværhedsgrad, der følger lidt de samme principper som skisporten. Men i forhold til mountainbike i Danmark, er vi løbet ind i en eksisterende friluftskultur på de samme lokaliteter, hvor farverne har været brugt i anden sammenhæng.

Klik her og få 10 gode råd til at køre sikkert på MTB

I løbet af sommeren 2015 kom et udspil fra DCU Spor- og Naturudvalg/IMBA Danmark, til en standard for afmærkning, med en beskrivelse af kategorierne.
Den vil være anbefalingen for sporbyggere og lodsejere fremover, men da området er præget af en minimalistisk økonomi, vil det nok vare et stykke tid inden de eksisterende spor er ændret.

God fornøjelse!