Du skal også turde slippe bremsen på MTB-sporene
Nogen gange handler det om at give slip fra bremsen - men også i hovedet, som kan være en endnu større bremse end den på cyklen.
Gode tips til at give slip på bremsen - og i hovedet
I videoen herover kan du se, hvordan vores MTB-instruktør Mette Thorning tackler sin frygt, og hvordan du blandt andet kan hjælpe dig selv til at komme i gennem teknisk svære passager på sporet.
Når sporene bliver meget tekniske og til tider kræver, at du også holder en hvis fart, så er det ikke unormalt at blive grebet af en grad af panik og "klodse" bremsen i. Men det er ikke nødvendigvis det rigtige og mest sikre at gøre. I stedet kan du tackle din frygt.
For MTB handler ikke kun om råstyrke og teknik - det handler også om at turde slippe bremsen nogle sekunder. Og give slip på alle tankerne om, hvad der kan gå galt på cyklen. På den måde kan du faktisk blive endnu bedre på cyklen.