Billede
Find de rette løbesko
Foto: Colourbox Der findes endnu ikke videnskabelige undersøgelser, som fortæller noget præcist og brugbart om valg af løbesko.
løb

Løbestilsanalyse: Spinkelt grundlag når du køber løbesko

Sportsforretninger giver gerne en løbestilsanalyse, før de sælger løbesko. Men du kan ikke bruge den til særlig meget.

Løbestilsanalyse kan forebygge løbeskader

En grundig løbestilsanalyse kan bruges til at lede efter årsager til en løbeskade, som bliver ved med at dukke op.

En erfaren fysioterapeut eller fagperson kan analysere på løberens biomekaniske forhold. Han/hun kan finde frem til, om der er store belastninger i bestemte dele af kroppen.

En løbestilsanalyse kræver tid, grundighed og viden om kroppens måde at fungere på under løb.

Forskningen er stadig mangelfuld, så ingen kan tillade sig at være firkantede i konklusionerne.

Fyssens forslag til god løbestil

Læs idrætsfysioterapeut Svend B. Carstensens vejledning om, hvordan du får en bede løbestil:

Løb: 10 trin til god løbestil

Baggrunden for løbestilsanalyse

Den første danske løbestils-analyse blev lavet i slutningen af 1980'erne af Kristian Larsen og Flemming Kretzschmar på Fysioterapeutskolen i Aarhus. De kiggede på hele kroppen og kombinerede videooptagelser med andre undersøgelser af led og muskler.

Siden er der sket meget. Begrebet løbestilsanalyse bliver både brugt til at sælge løbesko og forstå løbets biomekanik.

I dag ved vi langt mere om løb end i 1980'erne, men vi mangler stadig ordentlige videnskabelige undersøgelser.

Hvor tit skal løbesko skiftes ud?

Stødabsorberingen holder bedre end vi tror:
Hvor tit skal jeg købe nye løbesko?

Læs om løbeskader

Du kan læse om de mest almindelige løbeskader og deres årsager, forebyggelse og genoptræning, her:

Løb: Undgå at få en skade

DGI-hæfte om løbeskader

Læs mere om løbeskader i DGI's hæfte fra september 2012, skrevet af tre fysioterapeuter og løbetrænere: Hanne Fejerskov, Annemarie Lundsgaard og Thomas Stenger. Du kan købe det for 125 kr. i DGI-Butikken:

Løbeskader – forebyggelse og behandling

Løbestilsanalyse - et bredt begreb

Der er himmelvid forskel på, hvad der bliver lagt i begrebet løbestilsanalyse:

Løbestilsanalyse i en sportsforretning: Efter to minutter på løbebånd har ekspedienten dommen klar: ”Du skal have et par løbesko mod pronation!” Det kan han se på videooptagelsen.

Løbestilsanalyse hos en idrætsfysiotererapeut: Efter halvanden time med undersøgelser og video-optagelser af løb på løbebånd har fysioterapeuten en række råd til løberen.

Begge dele bliver lanceret som løbestilsanalyse. Men det giver sig selv, at der er stor forskel på udbyttet.

Forskelligt udbytte, forskellig pris

Der er også forskel på prisen på de to løbestilsanalyser.

Butikkens hurtige løbestilsanalyse får du gratis. Fysioterapeutens grundige løbestilsanalyse skal du betale for.

Vær kritisk når du køber løbesko

Med de positive briller på kan man sige, at der er mange niveauer af løbestilsanalyse. Med de knap så positive, at der er gået inflation i begrebet løbestilsanalyse.

Det betyder, at du må se dig grundigt for og være kritisk over for den rådgivning, som du får, når du køber løbesko.

Uanset niveauet af den løbestilsanalyse, du har fået, er det nemlig meget lidt, vi kan sige med fuldstændig sikkerhed.

Løbestilsanalyse skal sælge løbesko

Gennem det seneste årti er antallet af løbere eksploderet. Det samme er sportsforretningernes kreative påhit, når det gælder salg af løbesko.

Med en løbestilsanalyse forsøger man at kaste en grad af objektivitet og videnskabelighed over valget af løbesko. Typisk sker det med fokus på ganske få ting, især pronation - altså i hvor høj grad foden "falder indad" ved landingen.

En undersøgelse i oktober 2012 har vist, at løbesko ikke forebygger skader. Der er dog stadig brug for mere forskning om løbesko og løbeskader.

Vi kan altså ikke tillade os at være firkantede omkring, hvilke løbesko som passer lige præcis til hvilke løbere. Heller ikke ud fra en videooptagelse.

Sådan vælger du løbesko

Som løber må du prøve dig frem, når du vælger løbesko.

Til det formål er det helt fint, at sportsforretningerne har et løbebånd, hvor du kan prøve en række forskellige løbesko.

Det par løbesko, som føles rigtig rare at have på og komfortable at løbe i – ja, dem ville jeg vælge.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 21-09-2018

Tilføj din egen event

Det er i øjeblikket ikke muligt at oprette events på vorespuls.dk, men vi forventer at være klar igen i uge 40.

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler