Gå dig til større muskler

Du behøver ikke kun dyrke styrketræning for at få en bedre kropsholdning eller stærkere muskler. Gang er også effektiv træning.

Hver gang du bevæger dig, bruger du dine muskler. Styrk din krop og din kropsholdning med gang. Foto: Colourbox

Muskeltræning er vigtig, når du skal i form.

Stærke muskler hjælper din kropsholdning og forebygger overbelastningsskader.

En god kropsholdning kan du gå dig til. Og ditto muskler.

Fordelen ved gang:

  • Led og muskler i dine fødder bliver styrket
  • Dine ben bliver stærkere
  • Din rygsøjle bliver mere smidig og dine rygmuskler stærkere pga. rotationen i overkroppen
  • Du får en mere tonet og smidig krop

Sådan går du dig til en bedre kropsholdning

  • Løft brystbenet
  • Stræk din hals og kig fremad
  • Sving med armene så hænderne når op i skulderhøjde
  • Træk albuen godt bagud når armen svinges bagud
  • Rotér i rygsøjlen – tjek om du roterer nok ved at kigge ned på brystet
  • Stram op i maven – sug navlen indad
  • Sæt af med fødderne så hele din fodsål kommer til syne bagfra
  • Gå med lidt større skridt end du føler naturligt – jo mindre skridt, des mindre bruger du ballerne og des mindre optimal træning

Kilder: dr.dk, thewalkingsite.com