Video: Gå med opmærksomhed på bevægelse og balance

Sæt fokus på din bevægelse, når du går – så vækker du kroppens sanser og reflekser til en bedre balance.

Læs også: Sådan undgår du at få ondt i lænden, når du står stille

Når du går en tur, går du formentlig bare, uden at du er opmærksom på din krop. Men når du går godt, er der bevægelse og balance i hele din krop.

Du skaber jo selv bevægelsen i din krop – også når du går. Ved at blive opmærksom på bevægelsen kan du tage styringen i din krop.

Du skal kort sagt være opmærksom på din bevægelse og balance, og du kan vedligeholde din krops medførte og naturlige bevægelse og balance i din gang.

Læs også: Find et gå-træningsprogram, der passer dig

Mange flere er begyndt at gå i denne tid, og når vi alligevel er ude at gå – så kan vi ligeså godt give vores bevægelse og balance ekstra opmærksomhed, siger Lisbeth Olesen, der er bevægelses- og gå-vejleder og uddyber:

  1. Brug gåturen til at fordybe dig i bevægelsen.
  2. Det gør dig mere kropslig sikker og giver bedre fodfæste.
  3. Vi kan komme til at tage bevægelsen for givet – fordi så længe, det ikke gør ondt, skænker vi ikke bevægelsen en tanke.
  4. Du har måske før hørt ”mærk din krop” og/eller ”mærk dig selv”, men det kan være svært at vide, hvad du skal ”mærke”.
  5. Nogle mærker først kroppen, når den gør ondt, og mange må i starten lukke øjnene for bedre at kunne mærke sin krop. Det kræver tilvænning at mærke sin krop i bevægelse.
  6. Øvelsen træner din opmærksomhed og evne til at mærke din krops bevægelser.
  7. Øvelsen er en dynamisk og effektiv måde at afbalancere og vedligeholde din kropsbalance på.

Se videoen, hvor Lisbeth Olesen viser, hvordan du kan gå med opmærksomhed på din bevægelse og balance. Rigtig god gåtur.