Tri-stævne for begyndere i hele landet - se krav

DGI 1-2-tri er et triatlon-stævne, hvor distancerne er fra cirka 200 meter svømning, 10 km cykling og 2 km løb. Se krav og hvor henne i artiklen.

DGI 1-2-tri er for alle, og distancerne er fra cirka 200 meter svømning, 10 km cykling og 2 km løb. Foto: Bent Nielsen

Triatlon er ikke kun for super-motionisterner. Det er for alle, og DGI 1-2-Tri-stævnerne er til dig, som gerne vil prøve triatlon, men i en udgave hvor alle kan være med.

vorespuls.dk har snakket med triatlonkonsulent Niels Brandt-Jørgensen, der er en af initiativtagerne bag stævnet.

Læs også: Træn op til dit første triatlon

Hvem kan deltage til DGI 1-2-Tri?

Alle DGI 1-2-Tri stævnerne henvender sig først og fremmest til motionister, der gerne vil prøve kræfter med kombinationen af flere idrætsgrene for første gang.

Distancerne ved DGI 1-2-Tri er relativt korte, og ruterne er markeret tydeligt op, så alle kommer sikkert i mål. Så her har nybegyndere mulighed for at få en god førstegangs oplevelse med triatlon.

Hvad kræver det for at deltage i DGI 1-2-Tri?

Det kræver primært gå-på mod samt lysten til at give sig i kast med en ny udfordring.

Derudover er det altid en god idé at ligge turen forbi den lokale svømmehal en gang eller to i ugerne op til stævnet, så man føler sig tryg i det våde element på stævnedagen.

Er der krav til ens cykel og andet udstyr?

Der stilles ikke krav til hvilken cykel, du kommer på, blot cyklens bremser virker, og du husker din cykelhjelm.

By-cykler, el-cykler og mormorcykler med kurv er alle velkomne. Til gengæld må man ikke deltage på Triatlon cykler med frempinde.

Deltagerne skal endvidere medbringe svømmetøj samt tøj og sko til at cykle og løbe.

Læs også: Sådan gør du i skiftezonen

Hvorfor skal folk deltage i DGI 1-2-tri?

Du skal deltage i DGI 1-2-Tri, hvis du ønsker at prøve kræfter med kombinationen af flere idrætter på én og samme gang og samtidig få en sjov oplevelse med denne nye motionsform.

DGI 1-2-Tri stævner – distancer og tilmelding

25. juni - DGI 1-2-Tri Vejle

31. juli - DGI 1-2-Tri Nysø Cross (Varde)

5. august - DGI 1-2-Tri Thorsminde

4. sept - Stålsprinten DGI 1-2-Tri (Frederiksværk)

10 sept. DGI 1-2-Tri Davinde (Odense)