Fænø og Fænø Kalv: Kajak-tur med marsvin
På en 3 timers kajak-tur om Fænø og Fænø Kalv ved Middelfart kan du ofte se marsvin.
Der er næsten garanti for at se marsvin ud for Fænø og Fænø Kalv i Lillebælt.
Kalven er en lille ø sydvest for Fænø, der er moder-øen. Det er en perle i Lillebælt tæt på Middelfart, og det er et meget tilgængeligt sted for kajak-roere.
Rigt dyre- og planteliv
Øen har et rigt dyre- og planteliv. I dag er den i privateje af Flemming Skouboe, tidligere LM Glasfiber. Den private ejendomsret skal naturligvis accepteres.
Her kan du gå i land
På kalven er det tilladt at gå i land. Her findes en fin lejrplads, og der er gode landgangspladser på den vestlige og sydlige side.
Parkering og isætning
Ved Fænøsund ved Oddevejen er der gode parkeringsforhold. Du kan sætte din kajak i vandet tæt ved færgelejet.