Derfor er det fedt at gå en tur alene

Du er måske vant til at gå ture sammen med din familie eller venner, men her i corona-tiden må vi passe på hinanden og gå alene (eller med få andre med god afstand). Der er heldigvis mange gode ting ved at gå alene.

Vi har bedt Henrik Mikkelsen, projektleder i Bevæg dig for livet – Løb og gang, om at dele sine erfaringer om, hvad det giver ham at gå en tur alene, og hvad du kan bruge en alene-gåtur til. Han nyder at mærke nuet, have fred til egne tanker og se og hilse på de mennesker, han møder. Læs interviewet nedenfor, og bliv inspireret til en god gåtur alene.

Hvad giver det dig at gå en tur?

Når jeg går, så lever jeg! Fordi jeg kan mærke min krop og vinden og solen og regnen. Og fordi jeg kan høre fuglene i buskene, bilerne på vejen og menneskene, der er i gang med et og andet i deres haver. Måske er jeg ved havet og kan høre og lugte det.

Og så møder jeg mennesker. Også selvom der under corona-perioden er to meter mellem os, så møder vi hinanden. Jeg kigger altid op og ser på dem, jeg møder. Jeg forsøger at få øjenkontakt, så jeg kan smile, nikke eller sige hej! Det er virkelig dejligt. Og det er meget lettere at få det hele med, end når jeg løber, cykler eller kører bil.

Det betyder så også, at jeg praktisk talt aldrig har lyd i ørerne, når jeg er ude i byrummet eller naturen. Men jeg er sikker på, at man sagtens kan se op, nyde naturen og hilse på andre, selvom man f.eks. hører en god lydbog på gåturen. 

Uden at gå alt for dybt ind i alt det sunde og gode, det gør for kroppen at motionere, vil jeg alligevel fremhæve, at sundhedseffekten ved at gå er enorm. Så ud over alle de fantastiske oplevelser, man har på selve gåturen, vil jeg klart fremhæve den fysiske træthed og det velbehag, man kan mærke, når man lægger sig i sengen om aftenen. En god nats søvn er den gode gåturs lillesøster.

Hvorfor skal man gå en tur alene?

Man skal først og fremmest gå en tur alene, fordi man kan. Jeg går gerne til almindelige gøremål som ”en del af livet” – og det er jo ofte alene. Da jeg var ung og studerede i Aarhus, gik jeg hver dag fra min lejlighed til seminariet, som er ca. 2,5 km. hver vej. Det var fantastisk, fordi så var jeg klar, frisk og frejdig, når jeg ankom… og fik enten glemt eller husket det meste, når jeg gik hjemad. Jeg fik mærket vejret og fik hilst på en masse mennesker.

I Corona-tiden kan det være en god idé helt bevidst at vælge at gå en tur alene - men det kan så sandelig også gælde under helt normale omstændigheder. Det kan være for at få lidt fri fra de mennesker, du holder af, men som man også er tvunget til at lytte og lugte til 24/7. Det giver dig lidt fri fra de småting, du hele tiden skal forholde sig til. Giv dine elskede samboer en ordentlig krammer og sig: ”vi ses om to timer”. Gå ud og få frihed og fred til og med dine helt egne tanker. Se, lyt og tænk uden krav og modspil.

Brug måske alene-gåturen til at tænke over dine tre vigtigste værdier i livet, og spørg dig selv om, hvordan du bedst efter- og udlever dem. Tænk over, hvordan din adfærd evt. skal forandre sig, for at du får mere ud af dine værdier i hverdagen. Det kan man bruge en alene-gåtur til. Og så kunne det måske være at lytte til en god lydbog også. En god bog er jo en fortælling om livet og verden og menneskene og alt rundt om os. Det giver andre input, oplevelser og perspektiver på livet.

Hvis du bor og lever alene, så synes jeg faktisk, at gåturen kan afløse en lille smule af den ”hudsult”, som mange med rette oplever og føler. Hvis du kan det, så gå ud og se op. Kig folk i øjnene og aftving dem et varmt blik og et glad smil. Vi gør det selv (når vi går sammen), og vi taler med vores børn om det. Vi skal alligevel have øjenkontakt for at sikre, at vi holder afstand. Og så kan vi ligeså godt kvittere med et smil, et nik og et ”hej”.

Hvad skal man være særligt opmærksom på i Corona-perioden?

Vi skal holde afstand. Ingen kan være i tvivl om myndighedernes anvisninger og hvilken adfærd, vi skal have! Derfor kræver det efterhånden et minimum af harddisk-kapacitet.

Det, vi skal være særligt opmærksomme på, er, at vi nu har en virkelig gylden mulighed for at se op og møde hinandens blikke. At vi, fordi vi skal holde afstand, også er tvunget til at kigge op for at se, hvad ”den anden gør”. Det moment skal vi netop bruge til at kigge venligt, imødekommende og tillidsfuldt i hinandens øjne, når vi nu ikke må være tætte, give hånd eller kramme. Dét skal vi bruge vores alene-gåture i Corona-tiden til.