Billede
Fornemmelse for vand
Foto: Colourbox Tyngdekraft og opdrift, vandmodstand og fremdrift påvirker dig hele tiden i svømning. Vandføling hjælper dig til at styrke fremdriften.

Svømning: Mindsk modstand og få bedre fremdrift

Du kan træne dig i at mærke, hvornår du skaber modstand i vandet, og hvornår du øger farten.

Træn din vandføling

Du kan få gode ideer til, hvordan du træner din vandføling, her:
Træn din vandføling

Som svømmer er du altid påvirket at modsatrettede kræfter: Tyngdekraft og opdrift, fremdrift og modstand. Efterhånden som du gør varierede og gentagne erfaringer i vand, udvikler du vandføling.

Fornemmelsen for vand

Vandføling er et udtryk for din fornemmelse af vandet; hvordan du mærker vandets modstand og øger din fremdrift. Teknisk svømmetræning stiler som regel efter at mindske modstanden og øge fremdriften, så du bliver hurtigere. Med vandføling får du en bedre fornemmelse for de tekniske detaljer. Samtidig øges oplevelsen af bevægelse i vandet.

Der er nogle generelle principper om modstand i vand, som gælder for alle stilarter og alle bevægelser i vand. Dem kan du læse om her. De kan nemlig hjælpe dig til selv at analysere din svømmestil og skabe forbedringer, også selv om du ikke er uddannet instruktør.

Når du har mindsket modstandene vil du kunne gå ind og kigge på de enkelte stilartes muligheder for at øge fremdriften.

Opdrift og tyngdekraft

Tyngdekraften er der hele tiden, også i vandet. Men vi påvirkes af opdriften i vandet. Dog mærker vi den meget forskelligt alt efter kropsbygning, alder, køn og kropssammensætning.

Store, muskuløse ben vil altid synke i forhold til runde hofter. Muskelvævs massefylde er nemlig større end vands, så muskler synker. Fedtvæv har mindre massefylde og flyder.

Vi skelner mellem to typer opdrift:

  1. Statisk opdrift: Kroppen flyder, fordi den fortrænger en væskemængde
  2. Dynamisk opdrift: En fremadrettet kraft løfter os opad. F.eks. crawlben ved afsæt fra kanten, eller når vandskiløberen kommer op efter speedbåden. Man kan også tænke på fronten af speedbåden i fart. Vi har ofte brug for at bevæge os, altså skabe fremdrift, for at holde os oppe.

Modstande i vand

Der er flere forskellige former for modstand i vandet; Frontalmodstand, bovbølgemodstand, modstand forårsaget af turbulens og gnidningsmodstand.

Frontalmodstand

Frontalmodstand mærker du ”fra fronten”. Den opstår, når du løfter hovedet, eller hvis du ligger meget lodret i vandet. Den mærkes typisk på bryst, mave og evt. lår, hvis du har tendens til “cykle” meget i vandet eller trække benene meget op under dig i brystsvømning.

Sådan mindsker du frontalmodstand:

  • Vær opmærksom på hovedets placering: Et løftet hovede vil ofte sænke dine ben og give en større flade for frontalmodstanden af arbejde på. Derfor er en meget vandret udgangsstilling målet i det fleste stilarter.
  • Tænk smalt i stedet for bredt: En bred udgangsstilling giver større frontalmodstand. Derfor vil man f.eks. i crawl samle isætningen om en midterakse på kroppen, så stilen bliver så smal som muligt.

Bovbølgemodstand

Bovbølgemodstand mærker du, når der f.eks. er bølgegang i bassinet. Banetove dæmper den. Du mærker den også, når du i brystsvømning skaber bølger, der slår mod dig selv, i starten på et nyt armtag.

Sådan mindsker du bovbølgemodstand:

  • Prøv i brystsvømning at “ride med” på den bølge, dit armtræk laver. Lav et lille løft af overkroppen opad bølgens bagside og dyk ned af bølgens forside. Du kan svagt have fornemmelsen af delfinernes bugtede bevægelser i vandet, når du ”rider bovbølgen”.
  • Så rene isætninger som muligt i f.eks. crawl og rygcrawl vil mindske plask og sprøjt, og det mindsker også bovbølgemodstanden.

Turbulensmodstand

Modstand forårsaget af turbulens mærker du typisk, hvis du har en forkert udgangsstilling eller laver tekniske fejl. Turbulens er små strømhvirvler, du sætter i bevægelse, når du bevæger dig i vandet. Hvis der er en masse strømhvirvler, kan der opstå fornemmelsen af noget, der suger dig baglæns.

Sådan mindsker du modstand forårsaget af turbulens:

  • Vær opmærksom på, om du i dine crawlben svømmer med afslappede fodled. Stive og låste fodled skaber typisk en del bagudrettet turbulens. Prøv at låse dine fodled, spark og mærk efter - hvad der sker?
  • Vær opmærksom på din udgangsstilling. En meget lodret udgangsstiling vil danne en meget stor bagside med massser af mulighed for turbulens.

Gnidningsmodstand

Gnidningsmodstand mærker du, når du svømmer med tøj på. Eller hvis vi havde pels. Modstanden udfordrer os ikke voldsomt, men vi kan lege med at udfordre den, f.eks. ved at svømme i tøj og dermed skabe større belastning.

Sådan mindsker du gnidningsmodstand:

Vær opmærksom på dit badetøj: Store shorts giver mere modstand end tætsiddende badebukser. Elitesvømmere bruger badehætter, klipper sig korthårede og barberer kroppen for at vinde vigtige hundrededele.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 17-09-2014

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler