Just Walk: Gå-fællesskaber og events med venlighed i fokus

Gå sammen med andre i hele landet, hvor det i lige så høj grad handler om at være sammen, som det handler om at gå

Start med at høre Chris Macdonald fortæller om, hvad Just Walk går ud på herunder

Venlighed på gåturene er førsteprioritet

Med gå-fællesskaber i hele landet har du mulighed for at komme ud og være sammen med andre mennesker. Det handler om at gå en tur sammen. Og netop ”sammen” er hovedfokus for gåturene, hvor venlighed over for hinanden er i højsædet.

Lokale gå-værter over hele landet inviterer med på gåture, hvor vi i fællesskab tager skridt for venligheden. Gå-værterne har fokus på, at alle får en god oplevelse og skaber en venlig atmosfære.

”Vores gå-værter inspireres til at skabe dialog om venlighed hos gå-deltagerne og naturligvis sørge for selv at skabe venlige fællesskaber. Vi bruger blandt andet samtalekort til at sætte tanker i gang om venlighed for os selv eller andre," fortæller Thomas Lind, Visionsprogramleder for Bevæg dig for livet - Løb og gang og tilføjer:

"Vi ønsker at være med til at skabe en bevægelse mod øget fokus på venlighed, og det gør vi ved at skabe gode samtaler på vores gå-ture."

FIND GÅ-FÆLLESSKABER HER 

Der er også store gå-events

Udover gå-fællesskaberne kan du også deltage i en af de fem Just Walk-events, som bliver arrangeret. Her handler det om at få en god naturoplevelser – og naturligvis en ordentligt omgang venlighed, som er det vigtigste til Just Walk.

Til at kickstarte venligheden til events’, så kommer Chris MacDonald eller Lars AP fra Fucking Flink og byder velkommen med en kort peptalk.

”Til vores gå-events starter vi med et oplæg om betydningen af venlighed for os selv og andre. Derefter går vi en tur og har mulighed for at møde nye mennesker og snakke om, hvordan vi kan være mere venlige. Endeligt bliver vi alle sendt hjem med en lille hyggelig venlighedsudfordring, som måske kan sprede lidt venlighed rundt om i landet. Vi glæder os til at se jer derude," fortæller Thomas Lind.

Du kan vælge forskellige ture og distancer, som varierer fra 6 til 10 km.

FIND JUST WALK-GÅ-EVENTS HER