Billede
Ondt i lægmusklen?
Foto: Colourbox Let udspænding er en del af genoptræningen. Gå ikke for hurtigt frem.

Genoptræning efter en fiberskade i læggen

Gå langsomt frem, når du genoptræner lægmusklen efter en fiberskade, f.eks. en fibersprængning. Se her hvordan.

Tema om løbeskader

Læs om de almindeligste løbeskader:

Løb: Undgå at få en skade

En fiberskade eller fibersprængning kræver tid og tålmodighed, men ikke ro. Det skadede område bliver stærkere ved at blive belastet.

En fiberskade kan være alt fra en forstrækning af muskelfibre til en lille fibersprængning, en stor fibersprængning, eller i værste fald en total muskel-overrivning. Den sidste skade tager naturligvis væsentlig længere tid om at hele end den første.

Sådan kommer du i gang

Start genoptræningen på det niveau, hvor tingene fungerer, dvs. ikke gør ondt eller hæver.

Herfra arbejder du dig gradvist op ad mod større og større belastninger. På den måde kommer du stille og roligt tilbage til dit normale niveau. Det kaldes "stigeprincippet", og du kan læse mere om det her: Brug et stigeforløb til genoptræning.

En stige til genoptræning

Forestil dig din genoptræning som en stige, som du langsomt klatrer op ad. Nogle trin tager længere tid end andre.

Hvis du får smerter eller hævelse omkring din fiberskade, må du gå et par trin ned ad stigen igen og arbejde dig langsomt op.

Stige til genoptræning efter fiberskade i læggen

Husk: Du starter i bunden og klatrer opad.

  • Fuldt niveau
  • Almindelig træning + eventuelt styrketræning
  • Spurter
  • Stigningsløb og småhop
  • Eventuelt styrketræning i fitness center
  • Hurtigere løb
  • Almindeligt løb med retningsskift
  • Almindeligt løb
  • Jogging
  • Op på tæer, fodvip, på et ben
  • Op på tæer, fodvip, på begge ben
  • Almindelig gang, evt. let udspænding
  • Gang med små skridt
  • Bevæg foden op og ned, let dynamisk arbejde
  • Spænd musklen uden bevægelse, statisk spænding
  • Førstehjælp: RICE = Ro, Is, Compression (tryk), Elevation

Tilpas genoptræningen, så den passer til dig

Genoptræningsforløbet herover er et standardforløb, som du kan tilpasse, så det passer til dig.

Du kan øge sværhedsgraden ved:

  • Træning i længere tid med samme belastning.
  • Stigende krav til koordination, balance og teknik.
  • Større belastning, f.eks. tungere vægte.
  • Højere intensitet/tempo, f.eks. hurtigere løb.
FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 19-06-2018

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler