makkerredning
Makkerredning
En makkerredning med en kæntret roer skal gennemføres i løbet af 4 minutter fra kæntring og til roeren sidder med skørt på og er klar til at ro videre.
Se guide her: Makkerredning i havkajak
Redningen skal gennemføres kontrolleret, hvilket betyder at redderen skal give klare meldinger, og at der hele tiden skal være kontrol med makkeren og udstyret.
Tømning med roer på stævn af redderens kajak: Roeren guides ud til redderens stævn, hvor roeren skal hænge med arme og ben rundt om stævnen, mens redderen tømmer roerens kajak.
Cowboyredning med kajak hen over redderens kajak: Redderen beholder kajakken oppe efter tømning og roeren kravler op på kajakken agter for cockpittet fra modsatte side end redderen.
Denne teknik er hurtig og en fordel i større bølger, fordi roeren sidder højt, mens skørtet sættes på.
Der er risiko for kæntring, når kajakken skubbes ned i vandet.