Crawl begynder voksenundervisning i Odense C
Crawl Begynder er til svømmeren der gerne vil lære og mestre svømmeteknikken til crawl. Du har måske prøvet eller lært crawl for mange år siden og vil gerne genopfriske det. Du føler måske at mere end én bane (25m) virker uoverskueligt. Måske har du aldrig lært det, og vil derfor gerne lære det helt fra begyndelsen.
På Crawl Begynder vil den grundlæggende crawl-teknik (og svømning generelt) blive gennemgået. Når først de grundlæggende ting er på plads, vil svømmeren også opleve, at det bliver nemmere at tage flere baner i træk. Herefter vil fokus være på lidt længere distancer, så svømmeren kan tage flere baner i træk uden at holde pause.
Holdet er for nybegyndere og/eller motionister, som kan svømme op til 600m på 30min.