Trail Art: Masterplaner og uddannelse
Trail Art er for dig, der er involveret i mountainbikespor i Danmark, eller nysgerrig på at vide mere om sporbygning.
Årets temaer er - Masterplaner og uddannelse
I en del år har sporbygning været præget af det muliges kunst. Autodidakte ildsjæles visioner om at etablere fede spor i deres nærområde. Flere og flere steder ser vi nu professionelle firmaer stå for udførelsen og masterplaner for store områder i samarbejde med kommuner.
Hvordan håndterer vi samspillet mellem frivillige og en øget professionalisme, større akkumulation af viden og større krav til kvalitet fra lodsejere og brugere, ikke bare i forbindelse med selve sporene, men også den rekreative infrastruktur omkring dem? Og vil vi tillade os at være kritiske og sige “Nej tak”, hvis et tildelt område ikke er særligt godt egnet til MTB-spor?
Kom og vær med til den første udgave af Trail Art fredag d. 8. maj
Hør blandt andet om erfaringer med masterplaner fra Norge, om The DIRTT Project, uddannelse, frivillighed og professionalisering og kom på tur med ‘Bob & Leth’ der fremviser eksempler på dynamisk udviklede spor og spor lavet ud fra en masterplan.
Programmet starter fredag d. 8. maj 2020 kl. 09-09.30 med velkomst, kaffe og rundstykker og slutter kl. 18.30 med en fælles øl efter fremvisning af de lokale nye spor. Herefter opfordres I til at blive hængende, da Trail Art afholdes på Det Ny Sletten ved Ry, hvor MTB Festival afholdes for fjerde gang den 8.-10. maj 2020. Der er garanti for en festlig aften fredag, hvor der er mulighed for at spise aftensmad og hygge sig i godt selskab i festivalens Expo og Street Food.
Der mulighed for at overnatte på festivalens camp fra torsdag til fredag i eget telt / camper / campingvogn - pris pr person 80 kr.
Trail Art er en udløber af de tidligere Sporbyggerkonferencer, og arrangørgruppen består af Signe Strandvig, DGI og Christoffer Riis Svendsen, DCU/OnTrail.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til Trail Art, er du velkommen til at kontakte Signe Strandvig, Programleder for DGI Cykling & Bevæg dig for livet Cykling, på tlf. 3055 1136 eller signe.strandvig@dgi.dk.
Hvis du har spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Annemette Lunden, idrætskoordinator hos DGI Østjylland, på tlf. 7940 4317 eller annemette.lunden@dgi.dk.