Fortræningsforløb for kvinder til SOUL TRAIL NORTH
Fortræningsforløb for kvinder til SOUL TRAIL NORTH
Nu kan du komme med på et eksklusivt fortræningsforløb kun for kvinder frem mod SOUL TRAIL NORTH 17. august 2019 med Trailmom.
Forløbet starter torsdag 9. maj 2019 og strækker sig 14 uger frem indtil SOUL TRAIL NORTH i Hellebæk 17. august 2019, hvor vi afslutter med et brag af en trailløbefest på enten 7 eller 14 km ruten.
På et lille fokuseret hold med max 12 kvinder, får du 1 times ugentlig terrænløbetræning samt to programlagte personlige træningspas med henholdsvis en "lang tur” i roligt tempo og en kortere tur med fokus på styrke og teknik.
Vi mødes til første træning torsdag 9. maj 2019 kl. 20.00 ved Skovbrynet Station og løber direkte ind i den alsidige skønne Hareskov. Der er hyppige S-togsafgange og stor gratis P-plads ved stationen.
Vi træner i skoven en time i alt. Udover trailløb på små sprøde stier, er træningen varieret, sjov og naturlig og der er indlagt styrke- og tekniktræning. Det er vigtigt at hele kroppen trænes for at opbygge styrke, smidighed og kropsbevidsthed, og særligt for at minimere risikoen for skader.
Al træning foregår udendørs i al slags vejr som Danmark kan byde på.
I juli måned er der ikke fast torsdagstræning på grund af sommerferie. Her vil du i stedet få et program til 3 ugentlige pas, som du kan tage med på din ferie.
Inden forløbet starter inviteres du til et aftenoplæg torsdag 25. april 2019 kl. 20.00, hvor du udover at møde de andre deltagere og Julie bag Trailmom, også får information om forløbet, udstyr og forventningsafstemning. Her er der også en personlig screeningssession med fokus på dig, hvor du er i livet, hvad der motiverer dig og hvad dine mål er.
Når du tilmelder dig forløbet, får du samtidig adgang til en lukket Facebookgruppe med de andre deltagere. Her får du informationer fra Julie, gode råd om udstyr såsom pandelamper og beklædning og du kan udveksle erfaringer og spørgsmål med de andre.
Du behøver ikke have erfaring med terrænløb, men du skal kunne løbe 5 km eller ca. 30 minutter.
Din løbetræner på dette forløb er Trailmom Julie Pio Kragelund, mor til 3, trail- og ultraløber, dyrlæge og major oven i hatten.
Du kan læse mere om Julie på www.trailmom.dk
I prisen er der inkluderet:
• Indledende oplæg og personlig screening med fokus på dig og dine ønsker inden forløbet starter 25. april 2019
• Fast alsidig trailtræning kun for kvinder i Hareskoven hver torsdag aften kl. 20.00 i 10 uger. Første gang er 9. maj 2019
• Din egen træningsplan til samtlige 14 uger med 3 træningspas pr. uge
• 1 personlig midtvejssession live online med Julie med fokus på status og justeringer
• Tilmelding og startgebyr til DGIs fede terrænløb SOUL TRAIL NORTH 17. AUG 2019 i Hellebæk på enten 7 eller 14 km distancen
• Fælles facebookgruppe med de øvrige deltagere
Pris i alt: 2.500 kr.
Mulighed for tilkøb af personlig træningstime for reduceret pris til 350 kr. pr. time
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Julie på 50877307 eller julie@trailmom.dk