Gravel - Kaffegrums & grusveje - Ringsted Oplevelsessti
Ringsted: Oplevelsesstien Rundt – Dyndet, Køge Å Stien, Maglebjerg og Giesegård
Tag med på en stemningsfuld og kuperet gravel-tur rundt om Haraldsted Sø og gennem nogle af Midtsjællands smukkeste skove. Ruten byder på 53 km med ca. 65 % grus og en skøn variation af stier, skovveje og åbent landskab.
Turens Highlights:
- Start ved Det Gamle Traktørsted, Vrangeskov – direkte ud på Oplevelsesstien langs Haraldsted Sø
- Oplev den fascinerende Vrangeskov med forvredne bøgetræer, stejle skrænter og kildevæld
- Nyd udsigten over Haraldsted Sø og de fredelige omgivelser mod Dyndet og Regnemark
- Muligt stop ved den hyggelige gamle købmandsgård Mosehuset (hvis åben)
- Følg Køge Å stien et stykke, inden turen går sydpå mod Maglebjerg Skovene og Giesegård
- Videre mod Ringsted Syd og Høm, hvor Oplevelsesstien har sit udspring
- Retur mod Haraldsted Sø gennem dyrefolde med bl.a. får
- Fotostop på Vestdæmningen med den unikke panoramaudsigt over søen
Turdetaljer:
Dato: Lørdag 7. marts 2026
Distance: 53 km
Underlag: Ca. 65 % grus
Tempo: Letøvede til øvede (ca. 18–20 km/t)
Start: Kl. 10:00
Slut: Ca. 13:00
Startsted: Det Gamle Traktørsted, Vrangeskov, Haraldstedvej 130, 4100 Ringsted
Se ruten på VisitRingsted.dk
Guide & Hjælpere
Michael Elmstrøm
Hjælpeinstruktører: Vibeke Meyhoff, Steen Byskov og Lars Kristensen
Er du klar?
Denne tur byder på både skov, sø og åbent landskab – perfekt for dig, der vil have en varieret og naturfyldt gravel-oplevelse med god udfordring og masser af stemning.
praktisk info:Husk
• MTB, Cross, Gravel eller Landevejscykel i god stand med knopdæk.
• Medbring som minimum ekstra slanger, lappegrej, værktøj med kædesamler og samleled.
• Påklædning efter forholdene.
• Energiprodukter til hele turen.
• Rigeligt med væske.
• Deltagelse foregår på eget ansvar.
• Der skal bæres hjelm under hele arrangementet.
• Der køres efter færdselsloven, og vis hensyn til andre brugere af naturen.
Forudsætninger for deltagelse: For at sikre den bedst mulige oplevelse for alle deltagere, skal du som minimum kunne:
- Klikke ind og ud af dine pedaler.
- Skifte gear.
- Køre op og ned af stigninger.
- Køre med en gennemsnitshastighed på 18-20 km/t i terræn.
Denne tur er for let-øvede og øvede gravelryttere.