Cykeltur ved Lillebælts broerne

Deltag i en flot cykeltur under og omkring den gamle og nye Lillebæltsbro.

Cykling på Fredericia Vold, Østre Strand, Kanalbyen, Industrihavnen, Erritsø, Ammoniakhavnen, den gamle færgehavn i Snoghøj, Lillebæltsbroen, stier langs vandet til Middelfart havn med stop ved et par seværdigheder i Middelfart, Fænøsund, Hindsgavl Slot, Gals Klint, Hindsgavl Dyrehave og tilbage til Jernbanegade i Fredericia.

Vi cykler med en guide forrest og en guide bagerst og samler gruppen et passende antal gange under turen. Bliver du uventet træt på turen, kan der kortes af ved at køre en anvist rute og mødes med gruppen på et senere tidspunkt

Din medbragte frokost spises ved Naturcenter Hindsgavl, vi arrangerer fælles kaffe/the m/ brød senere på eftermiddagen. Vi cykler ca. 50 km. Alle kan være med. Vi cykler i et moderat tempo og holder mange pauser. Turen er velegnet for alm. cykler, MTB og el-cykler, dog ikke velegnet for racercykler.

Medbring cykel, cykelhjelm, frokost, vand og påklædning efter årstiden. Cykelhjelm er et krav på DGI`s cykelture. Prisen for alt dette er 95 kr.

Yderligere information ved turlederne: Bent Rask Thomsen, 2264 4314, b.rask@post.tele.dk Troels Jørgensen, 2325 9973, troelsj@vejen-net.dk